44 / 605
34
Københavns Kommune og de store Landboreformer
Aarene 1741-—4 4 1) blev der opført nye Skolebygninger
i Gevninge, Solrød og Højby (Rorup Sogn) og indrettet
»Degneskoler« i Degnenes Boliger eller hos Husmænd ,
som til »Skoelehold vare beqvemme«2), i Kamstrup,
Himmelev, Fløng, Gadslrup og Snadelev. Bekostningen
udgjorde 916 Rdl. 8
hvo ra f 338 Rd. 3 $
2xh
§ blev
godtgjort af and re Proprietærer, som havde Fæstegods i
de samme Sogne. Til Skolevæsenet i Byer, hvo r Kom
munen havde Strøgods, maatte den til Gengæld bidrage
med 668 Rd.
1 $ 2Vs (5.
Med denne Anstrengelse synes man at have ud tøm t
Kræfterne. I de følgende Aarlier er der kun blevet ofret
lidt paa Skolevæsenet.
Inden de store Landborefo rmer havde H u s m æ n d e n e
hyppigt været heldigere stillet end Gaardfæsterne3). Selv
om Husene var jordløse, sikrede de som oftest deres
Indehavere Ret til at lade nogle Kreaturer græsse med
p aa Overdrevene. Da Udskiftningen ophævede denne
Begunstigelse, mistede Husmændene et væsentligt Grund
lag for deres Eksistens. Ganske vist fik de bedre Betaling
for deres Arbejde paa Herre- og Bøndergaarde. Da s am
tidig Livsfornødenhederne steg i Pris, blev deres F o r
tjeneste dog snarest ringere. Andre Forhold kom til, som
svækkede deres Stilling. Ænd rede Driftsmaader medførte
Anvendelsen af større Arbejdskraft især paa visse Aars-
tider, i Saa- og Høsttiden. Man kunde ikke nøjes med
faste Tjenestefolk, men behøvede Daglejere. Herremæn-
dene byggede nye Huse, og Bønderne fulgte deres Ek s
empel. Som en Del af Lejeafgiften betingede de sig
jævnlig visse Arbejdsdage.
Skrøbelighederne ved det
b Se Regnskaberne.
2) Skr. t. Ridefogden
’ /s
1741. Magistratsdir.’s Kopib.
3) Det ilg. se Axel Linvald: Oplysningens Tidsalder. Det Danske
Folks Historie, VI Bind, S. 147 f. og 191.