45 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
35
gamle Fæsteforhold vendte tilbage i nye Former. Den
retslige Afhængighed var mindre, den økonomiske til
Gengæld større. Et ny t Hoveri voksede frem, delvis
med de samme sociale Følger som det tidligere.
Ogsaa paa Bistrup mærkes disse Forhold.
F ra Midten af det 18. Aarhundrede — fra 1755 — er
bevaret en Udtalelse, som viser, at man betragtede Hus
mændene som en begunstiget Befolkningsklasse, hvis
Tillokkelser ikke burde forøges. Højst, erklærer m a n 1),
maa de være i Stand til at holde en Ko eller 6 Faar.
Har de flere, lægger de Beslag paa Bondens Græsning,
»lever alt for vel« »og gider icke arbeidet, med mindre
Bonden vil betale dem dobbelt og give dem hvilken
Agger eller Eng, som de forlanger.« Husene, hedder det
en Snes Aar sene re2), bør fortrinsvis besættes med
»skickelige Gaardmænd«, som uden egen Skyld er k om
met i Vanskeligheder. Unge Karle, som en Tid ha r levet
som Husmænd, bliver derved vant til en anden og bedre
Økonomi, end der passer sig for Gaardmænd.
Det var en Virkning af denne Betragtningsmaade, at
Arvefæstebrevene udtrykkelig forbød Bønderne uden Gods
styrelsens Samtykke at opføre og bortleje Huse.
Udviklingens Gang lod sig dog ikke standse. 1761 var
der 318 Husmænd og 282 Huse. 1798 var Tallene 333
og 3163). Den største Tilvækst — 18 nye Huse — som
i 1768 og de følgende Aar blev opført paa en af Hoved-
gaardens Marker, Skyttemarken — var den direkte Følge
af Landboreformen. Da Forpagteren gav Afkald paa Bøn
dernes Hoveri, maatte Husmandsarbejdet yde Erstatning
for Tabet.
I 1761 var der 5 Husmænd, 2 i Jyllinge og 3 i Høje
*) Skr. t. Stiftamtmand Scheel 18/a 1755. Magistratsdir.’s Kopib.
2) Magistratsdir.’s Res. Prot.
20/2
1773.
3) Se Jordebøgerne for de nævnte Aar.