41 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
31
D irektionen1), at de derved bliver »vandte til Doven
skab og Liderlighed og derefter uskikkede til Bonde-
arbeide og Levemaade.«
Saa sent som i 1783 gjorde Ejeren af Svenstrup et
plump t Forsøg paa at opnaa Magistratens Medvirkning til
at sætte sig ud over Stavnsbaandslovgivningens Bestem
melse om, at Bøndersønner i de allerførste Barndoms-
aar var fri for Hjemstavnsforpligtelsen. Mandskab fra
Landsbyer, i hvilke Hovedstaden og han selv var fælles
Lodsejere, som indkom paa Svenstrup Gods, foreslog
han , skulde anses for at tilhøre det Gods, hvo r ved
kommende var født, »uden [at] det nogensinde mellem
os skal komme under Qvæstion, paa hvilket Gods det
hæftende Aar er opfyldt«. Henvendelsen — som giver et
Ind tryk af haa rdhændede Proprietærers Virkemaade —
blev selvfølgelig afslaaet2).
Saa vidt det stod i Magistratens Magt — og var for
enelig med dens Interesser — h a r Magistraten altid sør
get for at tage menneskelige Hensyn og bryde Brodden
af Lovgivningens og Sædvanerettens værste Haardheder.
Adskillige Bøndersønner h a r mod en passende Godtgø
relse erhvervet Frihedspas og dermed Muligheden for at
prøve Lykken andetsteds. Bystyret havde altid næret
Betænkeligheder ved at opfylde Godsejernes hyppige An
modn inger om mod senere Gengæld at faa udleveret
Bønderkarle til Fæsteovertagelse paa deres Ejendomme.
I Tidens Løb viste det stadig større Uvilje mod disse
Ombytninger. Ikke alene humane Betragtninger gjorde
det gældende, ogsaa Hensynet til egen Fordel førte det
i Marken. Da man maa tro, skriver Magistratsdirektionen
lejlighedsvis3), at enhver Godsforvalter vil sit Herskabs
Vel, er det paa Fo r haand sandsynligt, at han for en god
x) Skr. t. sm. Vs 1784. Smstds.
2) Skr. t. Forvalteren 20/e 1783. Magistratsdir.’s Kopib.
3) Magistratsdir.’s Res. prot. 2% 1773.