Københavns Kommune og de store Landboreformer
27
Ejeren af Benzonsdal, taler alene »om skadelig Felled-
skabs Ophævelse, og ikke at den eene Proprietarius skal
kunde tilvinde sig den andens Eyendom«1). Fo r Kap
tajn Schumacher paa Benzonseje, udtalte m a n 2), er det
»vel meere at giøre at faae gode Bønder for slette end
a t hensee til nøttige Indretninger«.
En Mulighed er det, at Arvefæstebrevene h a r sinket
Reformen og gjort det vanskeligere at overvinde Bøn
dernes Konservatisme. 8. Ju n i 1787 udkom en F o r
ordning, som fastsatte de Tilfælde, i hvilke Fæstebønder
var forpligtede til at lade deres Gaarde udflytte og mod
Erstatning afgive Parter af deres Tilliggende. Magi
straten fandt den »ikke at være aldeles anvændelig«
paa Bistrup »eller i alt med deres havende Arvefæste
Breve at kunde bestaae«. Kan Bistrup-Bønderne betrag
tes som andre Fæstere, spurgte d e n 3), kan de mod deres
Vilje gøres lige i Ha rtko rn? Kan man berøve dem Jo rd
for at udlægge den til Husmænd eller til Skov? Har en
enkelt Bonde Ret til at forlange sin Jo rd udskiftet?
Hvem bestemmer, hvilke Gaarde der skal flyttes ud, og
hvem skal dække Omkostningerne?
Et P a r Eksempler viser, hvor vanskelige Forholdene
kunde være.
I Svoverslev By hørte 4 Gaarde under Bistrup Gods.
Ledreborg ejede 7, Universitetet 4 og Roskilde Jom fru
kloster l 4). Ikke nok, at disse Lodsejere skulde enes.
I en af Byens Marker, »Kongemarken«, havde Græs
ningsretten oprindelig været fælles for Godsets Bønder i
Svoverslev, Boserup, Kattinge, Trellerup og Øgaard, men
var i Tidens Løb hvert tredje Aar bleven overdraget
samtlige Beboere i Svoverslev for 6 Tdr. Havre i aarlig
1)
Skr. t. Stiftamtmand Grev Knuth 17/ø 1764. Mag. Kopib. Nr. 153.
2) Mag. Res. prot.
s/12
1763.
3) Skr. t. Danske Kane.
1788. Mag. Kopib. f. Bistrup Nr. 8.
4) Om denne Sag se Indk. Sager 1786 og 1787.