36 / 605
26
Københavns Kommune og de store Landboreformer
sig af de Fordeele, som i Fremtiiden af den for Danne
m a rk nedsatte Land - Commission maatte kunde u d
findes til Landvæsenets Fo rbedring og Bondestandens
Opkomst.«
Paa Viljen skortede det ikke, kunde Magistraten svare
i den Redegørelse, som blev den afkrævet. Uheldigere
stod det med E v n e n 1).
I de færreste Landsbye r var Kommunen eneste Lods
ejer, i mangfoldige delte den Ejendomsretten med Nabo
godsejere. Mageskifter kunde rydde adskillige Hindringer
a f Vejen, men havde mange Betænkeligheder. En Bonde,
skriver Magistraten, »som h a r etableret sig og sin F a
milie paa et frie Gods, hvor h an h a r gjort sig det faste
Haab, at han og Børn efter h am skulde beholde deres
Friehed«, vilde neppe være tilfreds med at »blive afgivet
til Hoverie Gods«.
Det manglede ikke paa Opfordringer. Snart den ene,
sna rt den anden Proprietær indledede Fo rhand linger om
Bytning af Gaarde, Køb eller Salg. Bestandig henviste
de til Ønsket
0111
at ophæve Fællesskabet; jævnlig frem
hævede de Hensynet til Kongens Vilje. I Virkeligheden
v a r det Arronderings- og Udvidelseslyster, som frem
kaldte de fleste Anmodninger. Kun faa blev de E jen
domshand ler, som kom i S ta n d 2). I Reglen kunde Ma
gistraten nøjes med at henvise til det tredobbelte Veder
lag, som Privilegierne forlangte3). Undertiden v a r det
tilstrækkeligt at gøre opmæ rksom paa Arvefæstebrevene,
som udelukkede Hoveri4). I nogle Tilfælde blev det
nødvendigt at skyde med skarpt. De kongelige F o ro rd
ninger, erklærede m an overfor V inhandler Fr. Barfred,
7 Skr. t. Generallandvæsenskoll. 2/s 1768. Mag. Kopib. Nr. 214.
2) Se f. Ex. Mag. Res. prot. 4/io 1762, l7 1763, 12/s 1767.
3) Se f. Ex. Skr. t. Landsdommer Brabrand 12A 1779. Mag. Kopib.
Nr. 261.
4) Se f. Ex. Mag. Res. prot.
2S/s
1778.