6
Københavns Kommune og de store Landboreformer
Mærkelig tilfældige er de Spor, som Reformen har
efterladt i Datidens Protokoller og Aktpakker. Ingen
Optegnelse meddeler Navnet paa dens første Talsmand.
Kun faa er de Skrivelser, som gør det muligt at følge
Sagens Gang. Da den tidligste Omtale findes i en Ordre
fra Godsdirektionen, er det alene sandsynligt, at et af
dens Medlemmer, Overpræsident V. A. v. d. Liihe eller
Borgmester Schrodersee, h a r taget Initiativet. I Alminde
lighed var Reformvennerne saa overbevist om den raa-
dende Mangel paa Arbejdskraft, at Hovedgaardsmarkernes
Udparcellering blev anset for en nødvendig Forudsætn ing
for Hoveriets fuldstændige Ophør. Maaske er det Kom
munalbestyrelsens største Fortjeneste, at den førte det
p raktiske Bevis for dens Overflødighed. Intet tyder
paa, at Betragtningen h a r øvet den ringeste Indflydelse
under Overvejelserne. Retfærdigheden byder dog at ind
rømme, at Byens Styrelse kunde tage Sagen lettere end
de private Godsejere. Hvad der for den første forrin
gede Indtægterne, vilde for de sidste betyde økonom isk
Ruin.
I Efteraaret 1763, da Fo rpag tn ingskon trak tens F o rn y
else stod for Døren, blev det paalagt Fo rvalteren at føre
de nødvendige Fo rh and ling e r1). Med Forpag teren skulde
h an blive enig om en Afgift, fastsat und e r Hensyn til,
at han ikke længere vilde faa Bøndernes Arbejdskraft
stillet til Raadighed. De hoveripligtige Fæstere skulde
h an sammenkalde, hvert Fogderi for sig, og indhente
deres Svar, om de vilde betale Hoveripenge eller fore
trak, »ligesom ved andre Hoved-Gaarde skeer«, at gøre
»fuld Hoverie«. Da de Bistrup Bønder var heldigere
stillet end de fleste private Godsejeres Fæstere, inde
holdt Anvisningen en Trusel, som neppe vilde forfejle
sin Virkning.
x) Skr. t. Forvalteren 6/io 1763. Magistratsdir.’s Kopib.