13 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
3
Krongodser i Antvorskov- og Vordingborg Amter (1768
—74)1), omfattende og dristig i dens Anlæg, men lammet
af Tidens hyppige Regeringsforandringer, ufuldført og
standset.
I denne Række h a r ogsaa Danma rks Hovedstad sin
Plads. Til Ære for den daværende Magistrat blev Køben
havns Kommune mellem de første Godsejere, som imøde
kom Tidens Krav.
Fra Midten af det 17. Aarhundrede raadede det ejen
dommelige, maaske enestaaende Fo rhold, at Byen Kø
benhavn hørte til Landets største Landejendomsbesid
dere. Efter Svenskekrigens heldige Udfald og Enevældens
Indførelse havde Hovedstaden til Belønning for Borger
skabets Mod i Kampen mod Statens Fjende og Trofast
hed mod Kongen og hans Hus faaet ind rømmet nye og
vidtgaaende Privilegier. Til evig Berømmelse, hedder
det, burde dets Tjenester notificeres Posteriteten saa
længe Verden staar, og Staden opmuntres til at conti-
nuere i saadan deres underdanigste och skyldigste T ro
skab og tapper Modighed2).
Dertil kom en kongelig Gave: Roskilde Len.
Det ligger udenfor Rammen af denne lille Afhandling
at fortælle de nærmere Omstændigheder ved Overd ra
gelsen. Nogen fuldstændig Gave h a r Godset sikkert ikke
været. I høj Grad medtaget var det ogsaa, af Landets
egne Soldater og af Fjendens Tropper, som var rykket
frem og tilbage til og fra København eller havde ligget
i Kvarter i Landsbyerne langs de store Landeveje.
Alligevel ha r Bistrup i de forløbne Aartier været en
værdifuld og indbringende Besiddelse for Hovedstaden
og dens Magistrat.
*) Axel Linvald: Antvorskov og Vordingborg Krongodser 1768—
1774. Fra Arkiv og Museum. III Bd. S. 234 ff. IV Bd. S. 175 ff.
2) Villads Christensen: Københavns Privilegier. Til Minde om den
24. Juni 1661, udg. af Københavns Kommunalbestyrelse, S. 39.