15 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
5
Husmænd ; Magistratens Arbejde for paa Byens Gods at
gennemføre de store Landboreformer.
Under Fo rhandlingerne om Reformens Iværksættelse
lovede Forvalteren, at Magistraten skulde høste Pris for
et Værk, »som af alle, endog Efterkommerne, maa ad-
mireres«1). Først sent gaar hans Udsagn i Opfyldelse.
Om Grev Chr. Giinther Stolbergs Indsats vidner en
Støtte ved Hørsholms Sø; til Minde om J. H. E. Bern-
storffs Velgerninger mod hans Bønder rejstes Stenen
paa Gentofte Bakke. Hvad der udrettedes paa Enk e
dronningens Gods og paa den fornemme Udenrigsmini
sters faldt enhver i Øjnene. Københavns Kommunes
Bestræbelser ha r ingen fundet det fristende at beskæf
tige sig med. I den Grad er dens Værk gaaet i Glemme,
at Magistratens Fortjeneste af de Bistrup Bønder for før
ste Gang omtales i denne Afhandling.
Og dog var Reformen paa Bistrup Gods mellem de
tidligste, som fandt Sted, i 1763—64 og i 1767—68.
Fø rst blev H o v e r i e t afløst.
I Hovedsagen var dets Ordning den samme, som for en
Del af Bøndernes Vedkommende var bleven indført ved
det 17. Aarhundredes Begyndelse. Kun hist og her var
der sket Forandringer. Paa nogle Gaarde var Fæsterne
bleven fritaget for Arbejde paa Ladegaardsmarkerne,
•paa andre var de til Gengæld bleven hoveripligtige2). I
Begyndelsen af 1760’erne var der 110 Bønder, som
boede Hovedgaarden nærmest, der udførte det alminde
lige Ladegaardshoveri, medens 187 svarede en Penge
afgift. Tyve Aar i Forvejen havde Tallene været h en
holdsvis 116 og 175. Heller ikke i Arbejdsydelsens Om
fang og Karakter var der ind traad t nogen Ændring.
0 Se nedenfor anf. Skr. f. Forvalteren 3%o 1763.
2)
Endnu i Foraaret 1762 blev 4 Bøndergaarde gjort hoverifri og
deres Arbejde paalagt 3 Gaarde i Marbjerg (Mag. Res. prot. 10/5 1762).