476 / 605
466
Meddelelser fra Raadstuearkivet 1930—1932
Bønder at indføre Mælk og Fløde om Søndagen før Høj
messe. Ifølge Politianordningen 22. Oktober 1701 betaltes
Porttold af enhver, der vilde slippe ind i Byen, kørende,
ridende eller gaaende. Fritaget var alene det kongelige
Hus’ Vogne, Hoffets Betjente, Posterne, en stor Mængde
civile og militære Embedsmænd og en Del private, der
havde Forretning uden for Byen, deriblandt ogsaa Fugle
kongen ved det kongelige danske Skydeselskab. Endelig
udstedtes Tegn til særlig begunstigede Personer.
Struensee vilde for Fodgængernes Vedkommende helt
have afskaffet den »ubehagelige Afgift«, men Benova
tionskassen kunde ikke undvære Indtægten. Ifølge Plakat
8
. Maj 1771 blev Passagen Søn- og Helligdagene aldeles
fri; om Natten kunde man mod den sædvanlige Afgift
komme ind i Byen, ud derimod kun med Tegn fra Kom
mandanten. Ifølge P lakat 7. Oktober 1772 blev Passagen
stadig fri for gaaende, medens kørende og ridende maatte
svare Afgiften. Ved Beskript 28. April 1797 blev Port- og
Passagepengene helt ophævede for Fodgængere og fo rk ø
rende Fredag Formiddag. Derved mistede Benovations
kassen Halvdelen af Indtægten (3000 Bdlr.).
Ifølge kongelig Resolution 21. Juli 1819 betaltes der
Port- og Passagepenge om Aftenen (om Vinteren efter
Kl. 4, om Sommeren efter Kl.
8
) indtil Kl. 12 Nat. Der
efter lukkedes Portene, kun Nørreport blev holdt paa
Klem, og Fodgængere betalte 2 Sk., Vogne dobbelte Po rt
penge. Der var stadig Strid ved Portene om disse Penge.
Dels kunde man ikke blive enig om, hvad Klokken var
slaaet, dels voldte Fritegnene mange Misforstaaelser. Det
var ofte vanskeligt for Betjentene at afgøre, hvem der
maatte passere uden Afgift, og hvem der skulde betale.
Saa indviklet var Systemet med de forskellige Arter af
Afgifter, at Autoriteterne selv løb sur i dem.
Oppebørslen af Portafgifterne var i Reglen bortforpag-
tet til et Selskab for ca. 20,000 Rdlr. aarlig eller lidt mere