482 / 605
472
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
tekt i København. Det var som oftest Udlændinge, der
kom herind for at søge deres Lykke og efter nogen Tids
Forløb rejste bort igen. Omkring 1700 nævnes saaledes
François Dieussart, der var kommet til Danmark fra Meck-
lenburg, men hørte til en bekendt belgisk Kunstnerfamilie.
1705—06 byggede han for Grev Carl Ahlefeldt Land
stedet Sorgenfri ved Lyngby; men da han ikke kunde
opnaa nogen anden Ansættelse end den meget under
ordnede som Materialskriver, forlod han Landet 1711.
En Menneskealder senere træffer vi Felix du Sart, som
har bygget eller rettere sagt tegnet den ottekantede Kirke
paa Frederiksberg; han fik kun 12 Rdl. i Honorar for
sine »forfattede Desseins og Teigninger«. Den bekendte
Bygmester Philip de Lange benyttede ham til at »ordi
nere sine Bygninger«, d. v. s. til at tegne Façader efter
Kunstens Begler. Man ser, at Arcliitekten betragtes som
Medhjælper for Entreprenøren og engageres privat af
ham.
Private Bygherrer var dog ikke, selv om der i Øjeblik
ket ikke fandtes praktiserende Architekter, udelukket
fra Architekthjælp. De kunde nemlig henvende sig til
Ernst, som ifølge sin Instruks som Stadsbygmester havde
Lov til at »betiene alle, som hans Tieneste kunde have
fornøden og det begiærer, være sig ved Afridsninger og
Overslag paa deres forehavende Bygninger eller og med
Baad og Daad, hvis (= hvad) hans Bygmester Profession
vedkommer, alt for billig Betaling, efter Bygningens
Værdi og den Umage, han dermed haver«. Over denne
Bet vaagede Ernst med Nidkærhed, og han fandt sig
ikke i, at nogen gjorde ham »Indpas« deri. Da saaledes
den hollandske Architekt Christoph Marselis, der i en
Aarrække (1703—16) var ansat som Medhjælper hos
Overbygningsdirektør Platen, begyndte at praktisere pri
vat og allerede havde bygget tre store Huse i København,
forbød Ernst ham det, og da Marselis derefter indsendte