484 / 605
474
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
allerede som Kronprins anlagt en stor Have ved sin
Gaard paa »Ny Amager«, hvis Hovedbygning laa, hvor
nu Indgangen til Frederiksberg Have er. Paa Bakken,
der mod Syd begrænser Haven, tænkte han sig at bygge
et »Gasino« eller en stor Pavillon. Efter det ældste Pro
jekt fra 1696 var der Tale om en ottekantet Centralbyg
ning, en Form, som var meget yndet paa den Tid. Op
havsmanden kendes ikke; men da Lambert van Haven
var død, kan der paa dette Tidspunkt næppe være Tale
om andre end den kongelige Bygmester Hans van Sten-
winkel. Udkastet blev sendt til den berømte Architekt
Nicodemus Tessin i Stockholm til Bedømmelse; han fore
trak dog at gøre et helt nyt Udkast, et »maison de plai-
sance« i fransk Stil, med en stor Kuppelsal i Midten,
hvorfra lavere Fløje udstraalede til alle fire Verdens
hjørner. Da det kom til Stykket, vilde Prinsen dog hel
lere have en Bygning af mere almindelig Hustype, en
rektangulær Hovedfløj med Tværfløje ved Enderne, alt-
saa i samme Form som det nuværende Slot, men meget
mindre og kun i to Stokværk. Dens Mure skjuler sig
til Dels i Slottets senere Hovedfløj. Hvem der havde teg
net denne Bygning, ved man ikke; der kan foruden Sten-
winkel ogsaa være Tale om Kaptajn Scheel, om hvem
man ved, at han 1697—98 h a r udarbejdet Planerne til
Haveanlægget. Men hverken han eller Stenwinkel kom
til at lede Opførelsen. Den sidste døde kort efter Tron
skiftet (begravet 11. Januar 1700), og Scheel blev 26.
Marts 1701 forsat fra Ingeniørkorpset til østre sjælland
ske nationale Infanteriregiment. Da var imidlertid Byg
gearbejdet i fuld Gang under Overkammersekretær Do
ses Ledelse. Vi ser ham personlig slutte Kontrakten om
Murarbejdet med Murmester Ernst Brandenburger 11.
Januar 1700. Først havde det været hans Hensigt at give
hele Opførelsen i Entreprise til Brandenburger; men da
denne havde gjort sit Overslag, fandtes det for dyrt, og