486 / 605
lig Regning i Aarene 1699—1702. Men inden man op
fører en stor kunsthistorisk Bygning paa et saa skrøbe
ligt Fundament, bør man undersøge, om Platen over
hovedet har været i Kongens Tjeneste som Architekt i
disse Aar, ligesom man maa have Rede paa, hvilke andre
Architekter der stod til Kong Frederiks Raadighed ved
Tronskiftet 1699.
Af civile Bygmestre var der, som allerede foran omtalt,
efter Lambert van Havens Død (1695) kun tilbage den
gamle svagelige Hans van Stenwinkel og den unge, endnu
temmelig uprøvede Johan Conrad Ernst. Hans Funk
tioner som kongelig Bygmester og Stadsbygmester var
nærmest af kontrollerende Art, og han synes heller ikke
at have faaet nogen egentlig Uddannelse som Architekt
udover, hvad han har kunnet tilegne sig i sin Ungdom
paa Rejser, som han foretog paa sin egen eller sin F a
milies Bekostning. Der foreligger intet om, at han har
været i Udlandet med kongelig Understøttelse. Først da
han 1696 blev sendt til Stockholm for at hente Modellen
til det Slot, som Christian V vilde have bygget efter
Nicodemus Tessins Tegninger, kom han i Berøring med
en fremragende og højt begavet Architekt, hvad der fik
Betydning for hans Kunstopfattelse hele Livet igennem.
Det var derfor naturligt, at Kong Christian efter L. v.
Havens Død saa sig om efter en Mand, der kunde over
tage den højeste Stilling i Bygningsvæsenet, og at han
var villig til at bekoste en ordentlig Uddannelse for den,
der blev valgt. Det dertil egnede Emne fandt man i en
yngre Hofmand, jævnaldrende med Ernst, W. Fr. v. P la
ten, paa den Tid Kammerjunker hos Prinsesse Sophie
Hedevig. Platen indgav en Ansøgning, hvori han som
sin »vorhabende Intention« angav, »dass er sich ferner
auf die Baukunst appliciren, von selbiger rechte Profes
sion machen und zu dem Ende an frembde Orter reisen
mochte«; og der blev derefter gennem Rentekammeret
udfærdiget en saakaldet Forsikring, hvori Kongen lovede
476
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)