483 / 605
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
473
en Ansøgning til Kancelliet om at maatte betjene Bor
gerskabet med sine »Abritzer, Modeller og anden Assi-
stentz«, blev han afvist, efter at Ernst havde haft Lej
lighed til at udtale sig og havde henvist til sin Bestalling.
Vi kan dog sikkert gaa ud fra, at E rnst’s Virksomhed
som Raadgiver for private Bygherrer har været af be
grænset Omfang. En vis Tegnefærdighed hørte med til
Bygningshaandværkeres Uddannelse, og de har i de fle
ste Tilfælde kunnet klare sig paa egen Haand1).
Naar vi nu vender os til det offentlige Byggeri i Begyn
delsen af Frederik IV’s Regeringstid, ligger Forholdet
naturligvis noget anderledes. Kongen havde altid een
eller flere Architekter i sin Tjeneste, og der blev ikke
begyndt paa noget Byggeforetagende for Kongens Reg
ning, uden at der forelaa en Tegning og et Overslag.
Undertiden henvendte man sig til en anset udenlandsk
Architekt for at være sikker paa, at man var paa Højde
med det, som samtidig blev opført af andre Potentater.
Men under Opførelsen hører man sjældent eller aldrig
om en ledende Architekt. Som Bygherre fungerede paa
Kongens Vegne Overkammersekretær Dose. Han skulde
jo betale Haandværkerne af Partikulærkassen, og han
har anset sig for tilstrækkelig bygningskyndig til, at han
kunde træde i direkte Forbindelse med dem. Han har
personlig eller ved sine Kontorembedsmænd afsluttet en
Mængde Kontrakter, og naar Regninger skulde anvises,
nøjedes han som oftest med Attest fra en Materialskriver.
Ernst’s Navn forekommer undertiden paa Attester, men
ikke saaledes, at man faar Indtryk af, at han havde no
get særligt Ansvar.
Som et typisk Eksempel paa Fremgangsmaaden i de
første Aar af
Freder.ikJV’s Regering kan vi tage det æl
dre Frederiksberg Slot, opført 1700—03. Kongen havde
x) For Holstens Vedkommende er dette Forhold godt oplyst i Dr.
W. Jaksteins Disputats »Alte Bauzeichnungen«.