470
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
een var Regnskabet fra 23. Juni til 7. Oktober blevet ført
af Raadmand Jens Kur, der 11. November overleverede
Kassen til Dose1).
Af Doses Regnskaber kan man se, hvilke Haandvær-
kere der arbejdede for Kongen, hvad de udførte, og hvad
de fik for deres Arbejde. Hvad man nok saa gerne vilde
vide, er dog, hvem der var den ledende Architekt; men
herom giver Regnskaberne ikke nogen direkte Oplys
ning. Ganske vist letter det Undersøgelsen noget, at An
tallet af kongelige Architekter var meget ringe. General
bygmester Lambert van Haven var død 1695, og den
gamle svagelige Hans van Stenwinkel døde nogle Maa-
neder efter Tronskiftet. Af civile Bygmestre var kun Jo
han Conrad Ernst tilbage, en yngre Mand (født 1666),
der 1693 var blevet kgl. Bygmester og Stadsbygmester
i København. Desuden kunde Kongen benytte sine In
geniørofficerer, af hvilke navnlig Kaptajn, senere Gene
ralløjtnant Hans Heinrich Scheel, der 1697 var vendt
hjem fra Udlandet, hvor han havde deltaget i Felttoget
i Flandern (1690—97), har spillet en vis Rolle som Raad-
giver for Frederik IV i Bygningssager. Endelig maa vi
nævne Kammerjunker Wilhelm Friderich von Platen,
den senere Overbygningsdirektør; han var i Efteraaret
1698 rejst til Udlandet for at uddanne sig til Bygmester;
Tidspunktet for hans Hjemkomst kan bestemmes saa
nøje, som det for vort Formaal behøves; men herom
senere.
*) Efter Christian V’s Død ønskede hans Efterfølger at vide, hvor
stor en Indtægt Knuth havde haft som Bestyrer af Partikulærkassen.
Herom gik der nemlig overdrevne Rygter. Han blev lønnet paa den
Maade, at han fik »Oppengene« eller »den Opgieldt, som falder paa
Specie af hans kgl. Majestæts Kammer«, d. v. s. Forskellen paa den
faste Møntenhed »Species« og Kurantdaleren, som havde en ringere
Kurs. I en Pakke »Ekstrakter 1699— 1702« (i Rigsarkivet) findes en
Beregning, hvorefter denne Indtægt i de sidste 10 Aar gennem snitlig
havde beløbet sig til knap 6000 Rdl. Den var i øvrigt meget svingende,
fra 3395 til 9397 Rdl.