481 / 605
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
471
Af civile Bygmestre kan der altsaa ved Begyndelsen af
Frederik IV’s Regering kun regnes med Ernst. Han næv
nes ogsaa nogle faa Steder i Regnskaberne, men ikke som
ledende Architekt, og han har ikke faaet noget Architekt-
honorar, som det senere skete, da han 1707—09 havde
ombygget Frederiksberg Slot. Ernst’s Virksomhed be
stod, saa vidt det kan ses af Regnskaberne, dels i at op-
maale og kontrollere Haandværkernes Arbejde, naar det
var udført efter Akkord, dels i at give Tegning og Over
slag til enkelte Interiører, hvor man ønskede en mere
kunstnerisk Udsmykning.
Spørgsmaalet om den ledende Architekt kan altsaa
ikke besvares med Sikkerhed ved Hjælp af Regnskaberne,
og det er ikke underligt, at der er fremsat og stadig
fremsættes helt modstridende Anskuelser derom. Jeg
har derfor ment, at det vilde være hensigtsmæssigt at
tage hele Spørgsmaalet om Bygningsvæsenets Ordning
under Frederik IV op til Behandling. Usikkerheden og
Uenigheden kommer nemlig for en stor Del deraf, at
man ikke har haft Øje for, at Forholdet mellem de tre
Parter i en Byggesag — Bygherren, Architekten og En
treprenøren — laa helt anderledes dengang end nutil
dags. Vi er vant til at betragte Architekten som den, der
samler alle Traadene; han tager, naar han har faaet sin
Opgave af Bygherren, hele Ledelsen, og Entreprenøren
har at rette sig efter hans Anvisninger. For to Hundrede
Aar siden var Forholdene langt mere flydende, og man
maa gøre sig fortrolig med, at der ved de allerfleste p ri
vate, undertiden ogsaa ved offentlige Byggeforetagender
slet ikke var nogen Architekt.
Naar Privatfolk byggede, henvendte de sig til en Mur
mester eller Tømmermester og lod ham opføre Bygnin
gen efter de traditionelle Metoder. Kun sjældent hen
vendte man sig til en virkelig Architekt, og det var heller
ikke altid muligt at finde en privat praktiserende Archi-