477 / 605
Meddelelser fra Raadstuearkivet 1930— 1932
467
for Skillingstolden, der betaltes af Vogne om Dagen, og
Portpengene, og 1000 Rdlr. for de særlige Passagepenge,
der betaltes i Nørreport efter Kl. 12. I 1849 besluttede
Kommunen at dele Forpagtningen i 4 Lodder i Stedet
for at bortforpagte det hele under ét, samt beholde et
eller flere Lodder selv. For at Lodderne kunde blive lige
store, fordeltes Opkrævningen saaledes, at hvert Lod
havde en af Portene i en Maaned, hvorefter der skiftedes.
Portene blev efterhaanden alt for snævre til at optage
Færdselen, og Forholdene blev værre med Forstædernes
tiltagende Bebyggelse. Krigsbegivenhederne 1848 h id
førte en lille Lempelse. Den
6
. April 1848 bekendtgjorde
Københavns Guvernør, at Vesterport indtil videre skulde
staa aaben hele Natten. Borgerrepræsentanterne foreslog
helt at nedbryde Porten, men dette kunde Krigsministe
riet ikke tillade. I Februar 1855 aabnedes den sidste af
Portene, Norgesporten, om Natten; i September 1853 bort
faldt Passagepengene af Fodgængere og blev for kørende
og ridende ophævet ved Loven om den udenbys Grund
takst af 14. December 1857.
For Tiden indtil 1800 findes Akterne i Raadstueskrive-
rens Arkiv, 1801—05 i
2
. Hovedfags og derefter i 2. Se
kretariats Arkiv.
II.
A k t e r v e d r . B r æ n d e m a g a s i n e t .
1
7 5 7—1 84 1.
Det i Henhold til Reskript 29. April 1740 oprettede
Brændemagasin til Forsyning navnlig af ubemidlede
havde Oplag paa en af Tømmerpladserne ved Toldboden
og blev kun aabnet, naar der var Kulde og Mangel. Efter
Tømmerpladsernes Flytning fik Brændemagasinet Plads
paa St. Annæ Kirkegaard og Udsalg i Gammelmønt paa
Kirkegaarden, i Kommunitetets Kælder paa Nørregade
samt i en Kælder paa Christianshavn. I strenge Vintre
forslog Oplaget ikke, hvorfor man dikterede Brænde