L A N G E B R O I B Y B I L L E D E T
Langebro er for nu tiden a t se nærmest født i dølgsmål. J a ,
naturligvis ikke den Langebro, som netop nu er blevet færdig,
og heller ikke dens nærmere eller fjernere forgængere, men
selve begrebet Langebro, som med tiden er blevet uløseligt
fo rbundet med den sydligste a f de to broforbindelser over
hovedstadens havneløb - uanset a t selve broen h a r skiftet
beliggenhed et p a r gange i løbet a f indeværende århund rede,
ja , tiltrods for at det var hensigten, a t svingbroen, som blev
færdig i 1903, det å r Christian IX ho ld t fyrretyve års rege
ringsjubilæum, og højtideligt blev indviet på kongens fødsels
dag den 8. april, skulle have bå re t den gamle majestæts navn
og være kald t Christian IX ’s Bro. Men ligesom dette navn næp
pe nogensinde blev officielt fastslået, vand t det aldrig hævd i
folkemunde. Trods flytning og ombygning ind til ukendelig
hed v a r og blev Langebro L ang eb ro ! Det må dog huskes,
a t navnet Langebro var først kny ttet til den ældste og
nordligste a f de to havnebroer, den senere Knippelsbro, og
blev ydermere b rug t om denne broforbindelse endnu lang
tid efter, a t den sydlige va r blevet til virkelighed. Og ikke
m indre må man huske denne omstændighed, fordi den var
en a f årsagerne til, a t man ind til den nyeste tid h a r taget fej)
med hensyn til årstallet for anlægget a f den sydlige og ad
skilligt yngre broforbindelse.
Det var som følge a f denne navnebrug, enkelte forskere
ville vide, a t Langebro var jævngammel med Knippelsbro,
der blev an lag t i årene 1618-20 a f Christian IV som forbin
delsesled mellem den gamle hovedstad og hans nye by på
Amager, Christianshavn. Dette broanlæg var til dels b a
seret på en dæmning, som efterhånden blev bebygget med
handelsboder, butikker, således at det gamle børnerim om far,
der går på Langebro og køber b a rne t nye sko, snarest hen
tyder til forholdene ved Knippelsbro i dennes første dage.
7