12 / 99
Forudsætningerne for Langebro
eksisterede ikke
Forudsæ tningerne for Langebro - fra første færd en regu
lær træbro, der spændte fra kyst til kyst - eksisterede dengang
overhovedet ikke.
Det stykke a f Christianshavns Vold, som ligger langs n u
værende Langebrogade, var slet ikke an lagt, men volden gik
kun til, hvor nu Vo ldgaarden ligger, og selve hovedstadens
Vestervold hørte dengang op ved Vartov. K a lvebodstrand
bred te sig ind her imellem som et åben t farvand ud imod
Køge Bugt. K va rte re t på Islands Brygge eksisterede n a tu rlig
vis ikke så lid t som bydelene ved Vestre Boulevard og Poli-
tigaarden . O ver det brede sund kunne datidens mennesker
næppe drømme om a t lægge bro. Men isen b an d t somme
tider vandene, og i et givet tilfælde p å det allermest ubelej
lige tidspunkt. Nemlig da svenskerne i v interen 1658-59 lå
foran K øbenhavn og oppebiede det gunstige øjeblik til a t
storme hovedstadens volde.
Fjendens ry ttere sværmede frem og tilbage over isen i K a l
vebodstrand, men navnlig i selve den afgørende skæbnetime,
na tten mellem den 10. og 11. feb ruar 1659, v a r der trafik,
hvor siden Langebro kom til a t ligge. De svenske sto rm trop
per myldrede frem over det islagte sund. M en fra Christians
havns volde drønede kartoverne og spredte død og ødelæg
8
gelse b land t svenskerne. De druknede også i hundredevis i
vågerne, som v a r hugget i isen. M eget forsynligt havde de
fleste taget ligskjorten på hjemmefra, bemærkede Christians
havns komm andan t om de camouflerede fjende r i deres
hvide kapper.
Ingen svensk nåede den n a t op p å Christianshavns volde.
Anderledes gik de t inde i selve byen, der hvor det egentlige
hovedangreb blev sat ind, mod Slotsholmen og volden fra
V a rtov til Vandkunsten . Gewonnen, gewonnen, skreg alle
rede de få svenskere, som virkelig nåede op p å voldkronen,
men kun for a t styrtes døde nedad de islagte voldskråninger.
Ang rebet havde im id lertid til fulde vist fæstningens svage
ste punk te r, og skønt stormen blev afslået, m å tte de udbedres.
Det skete i de følgende åringer ved, a t m an p å sjællandssiden
førte Vestervold ned i K alvebodstrand , om tren t til Sejlløbet,
og tilsvarende på den anden side dette forlængede Christians
havns Vold. H erm ed v a r der d anne t basis for den sna rt kom
mende nye broforbindelse.
Det gale årstal 1686
De fleste forskere - ældre som nyere - h a r været enige om , a t
den første Langebro blev bygget 1686. Det passer ikke, selv
om en kommission i 1796 kom til det samme resultat, ja ,
selvom årstallet senere blev fastslået i en dom a f Lands-Over