17 / 99
Gam le topografer siger da også, a t Langebros røde farve
gav den en særlig anseelse, ikke m indst i forbindelse med
dens antagelige længde. Som Christianshavns historiker præ
sten P a ludan skrev: »I Længden eller den horizontale Linie
h a r Langebroe samme M aal som Møensklint i Høiden eller
den verticale«.
Langebro lå dengang ud mod det åbne Kalvebodsund,
som da bred te sig, hvor der nu ligger udstrak te bykvarterer
både det på Islands Brygge og det omkring Politigården. Hele
Godsbanegården ligger jo da også p å opfyldt terræn i Kalve
bodstrand . Broen lå dog indenfor voldlinjen og fo rband t
voldgaden p å sjællandssiden - Sønder Voldstræde sagde man
dengang - med voldgaden på Christianshavn. Den lå faktisk
i lige flugt med den nuværende Langebrogade, der først sent
blev en regulær gade, hvilket naturligvis hang sammen med,
at Langebro kun undtagelsesvis, navnlig n å r Knippelsbro
skulde hovedrepareres, tjente den almindelige færdsel.
De nye tømmerpladser ved Langebro
E t forvarsel om den lang t senere følgende udvikling var
den tømmerhavn , som i 1755 blev an lag t i broens naboskab,
dog hinsides volden og mere imod nord. Men der var en
overgang tale om, a t tømmerpladserne skulle have været p la
ceret um idde lba rt ved Langebro.
Udsnit af Geddes perspektivkort over København fra 1757. M idt i billedet Langebro
fra 1749. På Københavnssiden ses Blaataarn og materialgårdene samt en del af Slots
holmen med Christian IVs bryghus. O riginal i Bymuseet.
13