13 / 99
sam t Hof- og S tadsretten og denne dom endda siden blev
stadfæstet a f selve Højesteret.
Fejlen stamm er fra, at man h a r opfattet en ombygning a f
Langebro o : Knippelsbro i 1686 som et nyanlæg a f den sene
re Langebro, og mærkeligt nok også h a r villet lade en notits
i datidens rimede avis, Mercurius, gælde denne, tiltrods for
a t der siges: Amagerbroen alt forbygget er til ende - saa man
der fare kan og hele vogne vende. Det sidste skulle man nok
lade være med på den Langebro, der stod færdig fire år se
nere, dels fordi den va r an lag t indenfor det lukkede land,
stadens fæstningsværker dengang dannede, hvor der var
spærret for almindelig vognfærdsel, men navnlig fordi der slet
ikke va r plads til det på den nye bro.
Den første Langebro anlægges 1690
Christian V, der i næsten lige så høj grad som sin farfar,
Fjerde Christian, var interesseret i at forbedre hovedstadens
befæstning, opnoterede hvert år, hvad han mente bu rde gen
nemføres a f nyttige foranstaltninger, og på hans ønskeseddel
stod gennem 1680erne stadig anlægget a f en pælespærring
mellem selve byen og Christianshavn, tværs over Kalvebod
sund - en afspærring, der naturligvis skulle h indre uvedkom
mende sejlads ind i havnen - indtil han i sin memorial a f 5.
december 1689 kunne bemærke: Er bestilt. Det kunne han
Plan i Rigsarkivet fra 1690 med Christian Vs egenhændige approbation af en pælespær-
fing mellem Rysensteens og Kalvebod Bastioner. Langs denne spærring blev samme år
den første Langebro anlagt.
9