19 / 99
derfor ikke for K jørende og R idende, uden det M ilitaire ta
ger Vei herover eller and re Vedkommende reqvirere dens
Aabning. For G aaende er her alligevel en beqvem Gang til
Byens vestre Egn, og særdeles om Sommeren behagelig«.
Førnævnte P a ludan skrev således i 1791, året før, at der blev
ind led t en ny epoke i Langebros historie.
Langebros militære epoke slutter
1792 blev der a tte r tale om en hovedreparation afKn ippelsbro ,
og spørgsmålet om reservebroen Langebros soliditet således
a tte r ak tuelt. Lra militær side blev det hævdet, at broen igen
v a r så forfalden, at den snart m å tte bygges helt om, men at
m an ingen lyst havde til at påtage sig bekostningen, da broen
ikke mere v a r nødvendig for fæstningen. Og magistraten, der
på sin side påstod, a t broen absolut ikke kunne undværes,
viste ikke større tilbøjelighed til at ville påtage sig udgifterne.
M an søgte de rpå at vælte disse over på havnekommissionen
men med samme held. Der blev så nedsat en kommission,
der dels skulle tage stilling til, om fæstningen virkelig kunne
undvære broen, og dels undersøge om den iøvrigt va r uun d
værlig a f hensyn til kommunikationen mellem København
og Christianshavn, hvilket altså allerede va r blevet hævdet
fra stadens side - sam t endelig foreslå, hvordan udgifterne
til vedligeholdelsen frem tidig skulle skaffes.
Bystyret hævder broens nødvendighed
for militæret
Ellers va r det jo sagkundskabens mening, man ønskede at
få frem ved henvendelser til staden og de militære myndig
heder. Datidens borgerrepræsentation, »de 32 mænd«, veg
dog ikke tilbage for a t ud ta le sig også om broens nødvendig
hed for militæret, om den usikkerhed det ville medføre for
alle militære dispositioner på Amager, »naa r alting skal
ankomme paa, a t denne ene Bro er i b rugb a r S tand«, at det
ville være både vanskeligt og bekosteligt a t fragte såvel
infanteri som artilleri over på »en i Hast an lag t Flydebro«,
og det hævdedes endelig, »at den lange Fred og Rolighed,
R igerne h id ind til haver været velsignet med, ikke er nogen
sikker Borgen for sammes bestandige Nærværelse, og at i
uroligere T ide r Omstændighederne kunde indløbe, da en
a fb ru d t K ommun ikation kunde vise sig med farlige Følger«.
Men modsat dette va r Københavns komm andan t, general
H u th , a f den mening, a t militæret udmærket kunne undvære
broen, ja , at den i krigstilfælde ikke ville være til nogen nytte
som »communikation« mellem fæstningsværkerne, fordi en
fjende, der havde sat sig fast ved K alvebodstrand, altid kunne
gøre færdselen over den usikker.
De 32 mænds ord havde jo mere vægt, n å r det g jald t at
bevise Langebros betydning i den almindelige samfærdsel,
15