86 / 99
Brobanen over kajgaderne
på Sjællandssiden støbes. Fo
tografi fra juni 1953. Det
plane gulv er forskallingen
til den brede betonkørebane.
G ruben med de stritten d e
jern i forgrunden er den fø r
ste begyndelse til kapitælen
på en af de betonsøjler, som
bærer brobanen.
D er skal mange søm til, fø r
det forslår. Fotograf] fra au-
gust1952.1 den moderne bro
konstru ktio n anvendes træ
så godt som ikke, men de ri
mod bliver der til værn af
jernbanebroens åbentstående
svingarme nedrammet svære
granpæle, beslået med søm
til beskyttelse mod pæle
ormsangreb.
Buefagene
Jernbetonbuerne, der med en spænd
vidde på 38 m forbinder klap- og land
piller, er støbt på et stillads båret af
rammede træpæle. Betonen blev ud
støbt i sektioner, idet man begyndte
forneden ved vederlagene og arbejdede
sig opad mod toppen, hvor man dog
midlertidigt lod en smal spalte stå åben.
I denne spalte anbragtes en række hy
drauliske donkrafte, hvis opgave det var
at lade en del af betonens svind og en
eventuelt mindre eftergiven af veder
lagene foregå, med mulighed for senere
regulering af buemidtlinjens beliggen
hed ved at sætte tryk på presserne og
derved løfte buen. Samtidig fik man
hermed løftet buen op fra stilladset,
hvorved dette blev lettere at fjerne.
Broen ove r landjorden
Brofagene over kajgaderne udføres som
paddehatkonstruktioner bestående af
en 32-44 cm tyk jernbetonplade båret
af flere rækker cirkulære søjler med
indbyrdes afstand 8,7-11,7 m. Der er
kun tre søjler i hver række med ca. 11,5
m afstand og de funderes på jernbeton
pæle. Disse konstruktioners undersider
støbes mod en kanneleret forskalling og
deres sider beklædes med klinker.
Også ramperne funderes på jernbe
tonpæle. Loftet er 40 cm tykt af hensyn
til rummets eventuelle funktion som
beskyttelsesrum.