66 / 610
Sam ling af Smaaskrifter.
49
d a se ilde u d m ed alle dem , der sk rive Sam taler.«
Om det
fem te S ty k k e , »Sam tale m ellem H ans og Peer,« siger Su hm ,
at det »er ej m it A rb ejd e, m en en a f m ine gode V en n ers, som
h a r tilla d t m ig at give det u d i T ry k k e n .
D et h a r alt vieret
fæ rd igt siden B egyn d elsen a f 1748, da H eftigheden im od de
d a n sk e K om ed ier v a r p aa det H øjeste, m en T id ern e vare for
k ritisk e , h v o rfo r d et ej h e ller den G ang k u n d e kom m e for
L yse t.
N u da Storm en er fo rbi, træ der det u fo ran d ret frem .
H verk en m in V en s eller m in M ening er dog at laste og fo r
k aste de n yere fran sk e K om ed ier . . ., m en v i sigte k u n til at
dadle dem , der rose A lt h v ad som fran skt er og laste en T in g,
k u n fo rd i den er d an sk , a f h v ilk e t Slags der, desvæ rre! findes
a lt for m ån ge, h elst b la n d t de F o rn em m e.
A f denne K ilde
flyd e de utid ige og p artiske D om m e over B aron H olbergs
K om ed ie r etc.«
H er h a r S u hm vist ik k e talt den rene San d
hed, th i det er næ ppe en V en a f h am , m en Su hm selv, der
h a r sk re v et denn e Sam tale.
I »Journalen« for 1748 læses
n e m lig 39: »Den 11. J a n u a r b eg yn d t p aa Sam tale im ellem H ans
og P eer, den 14. fæ rdig. D en 4. F e b ru a r ren skrevet Sam talen
im ellem H an s og P eer, og leveret til M oltke*.«
Om denne
S am tale y trer D ass: »Sam talen im ellem H an s og P eer om de
fran sk e K om ed ier er altfor m eget u d sp æ k k et m ed F ra n sk og
o p fyld t m ed fran sk e E d er.
Satiren k a n og siges for længe
siden at væ re u d fø rt i Jean de F ra n ce. Det v il m aaske i vore
T id e r ej v el optages, at m an saa m eget v il rid ik u lere de
F ra n sk e. D en T a lem a a d e i F o rta le n : der findes altfor m ange,
som laste det D an ske, h elst ib lan d t de F o rn em m e, vil vel og
støde form eget.«
D et niende S ty k k e i S am lin gen sk u ld e væ re den oven for
næ vn te »Sam tale m ellem M auritius og L u d o vicu s,« der drejede
sig om A delen. S u hm betragter dette S ty k k e næ rm est som en
S tile p r ø v e — den er skreven , ifølge Jo u rn alen , i F o raa ret 1748
— og om taler, at h a n h avd e h a vt i Sind e at føje en Sam tale
til, i h v ilk e n en tred ie P erson »skulde forene begge P arter og
fo rm ild e begges Meninger.«
D ass døm m er, at Sam talen om
A d e lsk ab k a n i sig selv væ re gan ske artig, m en at den dog
v il b live optaget som Satire.
»De gam le N y k k e r sidde n o k
en d n u i M anges H o ved er; og tror jeg, at M on tesqu ieu ’s B og
* Det er vistnok Overhofmarskalk
Adam Goillob Moltke,
som førte et
Overtilsyn med Theatret, hvem der her sigtes til.
B r u u n , P . F . S u h m .
4