72 / 610
Suhms første A rbejde i den danske Historie.
1 7 5 6 . Den
2.
Marts begyndt paa Canuti Magni H istorie, fær
dig den 1. A pril, stærk 1 1 0 Sider i 4.
Den 6. A pril begyndt paa E rik E jegods, færdig den 28. April,
stærk 56 S.
4.
Den 4 . Maj begyndt paa Erik Em un s, færdig den 2 1 . Juni,
stærk 56 S.
4.
Naar det kunde gaa saa hurtig med at forfatte disse Ar
bejder, maa man deraf vist kunne slutte, at der allerede fore-
laa en Del Excerpter og Collectanea til dem, altsaa Vidnesbyrd
om, at Suhm allerede var i Gang med at gjøre Danmarks Hi
storie til sit Studium, maaske allerede til sit Hovedstudium.
Det lykkedes imidlertid ikke Lieutenant Scherewien at
bringe sin Plan til Udførelse, og der kom ingen Samling ud
af danske og norske Levnetsbeskrivelser. Men de to Trond-
hjem-Lærde havde deres Biografier færdige, og de bleve ud
givne samlede i det Skrift, hvis Titel er anført ovenfor. Suhm
havde sendt Arbejderne til Dass, som lod Langebek faa dem
at læse, og den 9. Maj 1757 skrev denne til Suhm: »Jeg har
med stor Fornøjelse læset Hr. Etats Raadens og Mag. Schø-
nings nedsendte Pjecer, som M. Dass har betroet mig, og kan
ikke fuldkommeligen nok rose Deres anvendte Flid og de vel
grundede Critiquer, hvormed De udrydde en Hoben al den
gamle Surdeig i vor Historie. Jeg glæder mig ved, at publi-
cum dog undertiden faar Noget sundt at forlyste sig med; thi
vor lærde Verden vrimler nu ellers af alt for meget »Utøig.«
Jeg for min Part har baadet ganske meget af disse Stykkers
Læsning, og vilde, at de gode Herrer vilde fortfare i dette
nyttige Arbejd og skrive os jo flere saadanne Levneder jo
kjærere.« Men Langebek havde dog adskillige Anmærkninger
at gjøre, og han fremsatte dem i Breve til Suhm, hvem hau
dog bestemt anbefalede (19. Juni) at lade »sine Pjecer komme
for Lyset, da de ere udarbejdede med saa stor Smag og Skjøn-
somhed.« Han lover, at naar Mag. Dass bliver frisk — efter
en langvarig Sygdom — »har vi begge sat os for at læse
Pjecen igjennem, for at rette lidt paa Orthografien saavelsom
de Fejl, Hr. Etats Raaden i sit Brev har tilstaaet, og ellers
om noget endnu maatte være at erindre, hvilket jeg ikke paa
egen Haand har villet foretage mig, eftersom tvendes Øjne
altid seer bedre end eens. Dog skal vi ikke foretage nogen
vigtig Forandring, uden det skeer med Hr. Etats Raadens egen