69 / 610
52
Peter F rederik Suhm,
gives, blive historiske. Men hvad for nogle, og naar de kan
ventes at udkomme, derom kan jeg ej selv sige noget vist, ej
heller vil jeg love noget.« Som Suhm var sikker paa, at der
vilde udkomme Skrifter fra hans Haand, saaledes synes han
ogsaa at være sikker paa, at Publikum ventede at modtage
Skrifter fra hans Haand. Følte han sig overbevist om, at han
allerede havde en fast Position som Forfatter, eller ere de an
førte Ord kun en Ytring for hans Skrive-Lyst og for hans
Optimisme?
Der var altsaa ved at foregaa en Svingning i Suhms viden
skabelige Interesser: han vilde give Slip paa de fdologiske, og
man kan sige: de polygrafiske Studier, og hellige sig til de
historiske. At det vilde blive Historien, som kom til at fængsle
ham, kunde man vel slutte af Notitserne i »Journalen,« lige
som ogsaa, at det vilde blive den danske Historie. Omgang
med Langebek har næppe været uden Indflydelse paa Suhm
med Hensyn til at vælge Fædrelandets Historie til sit Hoved-
studium, men der var en anden Mand, som i denne Hen
seende blev af ligesaa stor og maaske større Betydning for
ham, og denne Mand var
Gerhard Sclwning.
At Schøning var sex Aar ældre end Suhm havde vel ikke
saa meget at sige, da Suhm tidlig var saa aandelig udviklet.
Mere kan det derimod have havt at sige, at Schøning havde
gjennemgaaet en akademisk Dannelse, hvoraf fulgte, at han
havde erhvervet Kundskaber i forskjellig Retning og havde
erhvervet dem paa en Maade, som kunde give ham et fast,
afrundet Grundlag for en fremtidig Udvikling, medens Suhms
mange Kundskaber vare spredte og erhvervede paa en spora
disk Maade. Nu var der megen Lighed imellem disse to
Mænds Karakter og hele aandelige Habitus, hvilket bidrog til,
at de kom til at stemme godt sammen, men gjennem sin
større Modenhed kom Schøning til at øve Indflydelse paa
Suhm.
De kom til Trondhjem paa samme Tid, de rejste fra
Trondhjem paa samme Tid, og i de Aar, de levede i denne
By, færdedes de idelig med hinanden. Suhm fortæller herom41:
»Jeg saae ham bestandig tvende Gange om Ugen hos mig, og
vare vi da i det mindste sammen fire Timer. Denne Tid an
vendte vi til at lære os indbyrdes det Engelske og det Italien
ske Sprog, men især at overveje Nordens gamle Historie, hvor