PeterFrederikSuhm

Benjam in Dass og Suhm.

y n g re A ar, v ild e m an v el ik k e lia v t saa m eget at udsæ tte;

m en n u ven ter m an andre T in g fra H am , som sjm es at k u n n e

m ere in teressere; og da D e selv v il bestrid e de p aagaaen d e

O m k o stn in g er, saa næ gter je g ik k e, at jeg jo h eller ønskede,

at E tatsraa d en v ild e an ven d e sam m e p aa h v ad h an enten

Historiéis,

fo rn em m elig

in Historia Patriæ,

h ar, eller h erefter

m aatte sam m en sk rive. D erved v ille h an u den T v iv l lan gt m ere

vin d e de F lestes B ifald.«

D et er n u ik k e u d en Interesse at gjøre sig det klart, h v o r

ledes F o rh o ld e n e vare im ellem B en jam in D ass og Su hm . D ass

var, d a h a n sk re v dette B rev, fo rh en væ ren d e R ektor og 50 A a r

gam m el, m eden s Su hm p aa sam m e T id endnu ik k e h avd e

n aaet det sy vo g ty ve n d e A ar, intet Em b ed e h avd e, v a r A d els

m an d , K am m erju n k e r og E ta tsra a d ; S u hm v a r den, fo rh o ld s

vis, fo rn em m e M and, og efter S k ik og B ru g m aatte D ass til

tale h am p aa den M aade, som E tiketten b ø d at følge.

Su hm

v a r den un ge, frem ad stræ b en d e M and, D ass derim od v a r den

æ ldre, m o d n e M and, der fo rstod at se d ybere ind i F o r

h old en e, og h an v a r en d n u som R ektoren, der k an rette p aa

sin D iscip e l.

T h i ogsaa i dette F o rh o ld stod Su hm til D ass,

og som denn e frim o d ig g ik sin un ge V en p aa L ivet, saa tog

den u n ge V en im o d den gode V ejled n in g , som b lev givet ham ,

h v ilk e t h a n ved denne L e jlig h ed viste, p aa den rigtigste Maade,

idet h a n ik k e lod denne S am lin g a f Sm a asty k k er trykk e.

N a ar D ass opm u n tred e S u hm til at give sig a f m ed h isto

risk e A rb e jd er og m ente, at h an ved dem vild e finde B ifald

— u agtet S u hm h id til ik k e h avd e u d givet noget a f ham selv

u d arb ejd et h isto risk Skrift, saa at fø lgelig D ass, idet h an frem

satte sit n ys an førte Ø n ske, k u n stolede p aa sit K jen d sk ab til

S u lim s A n læ g og Interesser — , saa ku n d e h an dog bygge paa,

h v a d S u hm h a vd e sk revet sidst i »Fortalen.« H er læ ses nem

lig : »Nu rester k u n at m eld e h v ad P u b lik u m frem deles k an

h ave at ven te a f m ig.

Det første, som efter dette V æ rk k om

m er fo r L y se t, b liv e r en S am lin g a f sm aa græ ske og latin ske

S krifter, og 2 fran ske K om ed ier oversatte p aa D an sk, h v ilk e

n o k b live m in e sidste O versæ ttelser; og som ogsaa allerede

h a ve væ ret fæ rdige førend m in Rejse til N orge 1751.

D a det

filo lo gisk e S tu d ium tilforn v ar m it fornem ste, saa h a r jeg n u

fo ran d ret det, og læ gger m ere V in d p aa H istorien, fo rn em m e

lig den n o rd iske. De Skrifter, som d erfor herefter a f m ig ud-