74 / 610
Suhms første A rbejde i den danske Historie.
57
rettet hvad os syntes at behøve Forandring, dog bestaar samme
mestendels i at udslette eller tilsætte visse Partikler, som min
Herre nok faar at see, naar De bekommer Deres Manuskript
tilbage igjen; thi samme har Mr. Møller lovet mig uskadt til
bage, hvorfor saa snart et Ark er brugt, tager jeg strax samme
til mig.«
Disse Bemærkninger give gode Oplysninger om de For
hold, under hvilke Forfattere den Gang vare stillede i Kjøben-
havn, naar de vilde have deres Arbejder udgivne; det synes
saaledes, at Dass ikke har havt Manuskript til Hjælp ved
anden Korrekturlæsning. Naturligvis har Suhm bekostet Ud
givelsen af denne Bog.
I Fortalen, som kun Suhm har underskrevet, omtales ikke
Anledningen til, at dette Skrift er blevet forfattet; men der
bliver givet Løfte om, at hvis det linder Bifald, saa ville Foi-
fatterne skrive flere saadanne Afhandlinger til den gamle
danske og norske Histories Oplysning, lidt anderledes ind
rettede, nemlig ikke med saa vidtløftige Anmærkninger undei
Texten, til hvilke de af Englænderne udgivne Levnetsbeskri-
velser, som siden ere udkomne paa Tydsk undei Opsyn af
den lærde Dr. Baumgarten, have afgivet Mønstret. Derefter
følger: »Skulde ellers Nogen ved at igjennemlæse dette Værk
synes, at vi for liaardt have begegnet visse Skribenter, da giv e
vi ham at betænke, om ikke Kjærlighed til Sandhed, Histo
riens Love og en uomgængelig Nødvendighed at rette aaben-
bare Fejl, hvilke ere des farligere, jo større og anseligere den
Skribent er, som de have indsneget sig hos, have, saa at sige,
tvunget os til at skrive saaledes, som vi have skrevet. Og
haabe vi saa meget mere heri at kunne undskyldes, som vi
ej heller have forglemt at rose dem, som efter vore Tanker
kunde fortjene Ros, hvilket end og som oftest er sket med
dem, hvilke vi dog paa nogle Steder have rettet, som vi mene,
med Billighed.« Til Slutning karakteriserer Suhm med et en
kelt Ord de fem Mænd, hvis Levnet fortælles: Knud er en
stor, Erik Ejegod en god, Erik Emun en lastefuld, Harald
Haardraade en klog og stridbar Konge, Ej stem en listig og
underfundig Prælat.
Dersom Lieutenant Sclierewien havde havt Held til at
føre sin Plan igjennem og havde kunnet bringe saadanne Ai-
bejder frem som dem, Schøning og Suhm sendte ned til