58
Peter Frederik Suhm.
Kjøbenhavn, eller som den Biografi af Christiern den Første,
Langebek havde tænkt paa at levere ham*, saa vilde den dan
ske Literatur i det 18. Aarhundrede være kommet i Besiddelse
af et biografisk Værk, som i mange Henseender vilde have over-
gaaet det noget lignende, som er fremkommet mod Slutningen
af det 19. Aarhundrede. Thi de Biografier, som de to trond-
hjemske Historikere have forfattet, ere ikke alene skrevne i
en god fortællende Stil, men de ere paa samme Tid viden
skabelige Arbejder, idet der i Anmærkninger under Texten er
fremsat kritiske Undersøgelser om Bigtigheden og Troværdig
heden af hvad der er fortalt af ældre eller yngre Historikere
om de Perioder, som behandles i Bogen. Det er det, Suhm
sigter til ved de Ord, som ovenfor ere anførte af Fortalen, og
de to Forfattere vise sig derved som gode Elever af Gram.
Som en Prøve kan anføres et Sted af en Anmærkning, der
knytter sig til Fortællingen om, at Knud gjorde »den berømte
Norske Jarl Erik til Greve i Northumberland.« Der anføres
først, hvorledes Jarlens Navn lyder, dernæst angives engelske
Kildeskrifter, hvorefter der siges41:
Holberg udi sin Danske H istorie
T. I. p.
127 og Hvitfeld
p.
65 ligeledes tale ej et Ord om , at han var N orsk og Jarl i
N orge, ja den første gjør h am endog til en Dansk Mand. Saadan
F orseelse have de begaaet ved alene at læse de Engelske Skri
benter, og ej m ed det samm e at kaste et Øje i de N orske.
De
derfor som tænke, at lære H istorien til Gavns alene a f de N yere,
kan h eraf see, i hvor mange V ildfarelser de da lettelig kan falde,
og hvo r fornødent, ja uom gængelig nødvendigt det er at gaa til
K ilderne selv.
D ersom jeg i denne H istorie alene skulde rette de
Fejl, som vore danske Skribenter, M eursius, Huitfeldt, H olberg og
flere have begaaet, da vilde den blive eengang saa stor.
Men
dette ene Exempel m aa være nok at anføre eengang for alle. Dog
* Denne Biografi var vistnok et Udtog af Langebeks Jubeltale over
Christian den Første, som blev oplæst den 15. November 1749 i det «Kgl.
Danske Selskab« og blev udgivet samme Aar af Selskabet. Om dette Skrift
sagde Suhm, at »dette i vort Sprog sande Mesterstykke indeholder en god
og reen Dansk, anderledes end den, vore Tiders saakaldte Sprog-Forbedrere,
men rette Fordærvere, ville indføre.« Samlede Skrifter, VII., S. 169. Wer-
lauff
siger, at «dette Lejlighedsskrift (i 4», 110 SS. foruden Dedikationen)
maa ansees for det fortrinligste, der i Selskabets Navn er udgaaet fra dets
fortjente Stifters Haand.«
E. C. Werlauff,
Det kgl. danske Selskabs Historie,
Kbh. 1847, S. 62.