67 / 610
50
Peter Frederik Suhm.
h a r h a v t stor In d flyd else, eftersom denn e F o rfa tte r h a r den
A n sk u else, at et M o n arch i ik k e k a n væ re til u d en A d el. M an
v il vel og saa m eget m in d re fo rd rage, at E tatsraa d e n v il r a il
lere derm ed. D en U n d sk y ld n in g i F o rta le n , at de S am talen d es
M ening er ju st ik k e A u to ris, v ille de v el ik k e væ re fo rn øjed e
m ed, m en spø rge: h vis M ening er det d a ?
O v era lt h a r m an
n u saa læ nge talt og sk re v et d e rim o d ; m en de b liv e d og v ed
at tæ n ke, at det sk er k u n a f H ad eller M isundelse.
S aa je g
ej veed, om je g sk a l raad e til at lad e dette S ty k k e try k k e ,
a lle rh e lst m an ju s t i v o r T id er for at opm u n tre F o lk til at
lad e sig nobilitere.«
E fter S u hm s D ød u d g av N yeru p denn e S am tale efter et
M an u skrip t, p aa h v ilk e t P ro fesso r
H. P. Anchersen
h a vd e sk revet
»
Imprimatur
40.« Om denne D ialo gs K a rak te r k a n m an dan n e
sig en F o restillin g ved at læ se S lu tn in gen , i h v ilk e n L u d o v ic u s
siger: »Min M ening er, at A d elstan d en b liv e r ved siden den
en gan g er stiftet, og at de and re Stæ n d er æ re den, som de
h id in d til h a r gjort, m en p aa de V ilk a a r, at den ej b liv e r N ogen
a f M id d elstan d en eller A lm u en til H in d er i at erlange B etje
nin ger, og at dens L em m e r ej h o vm o d e sig eller see alle andre
over S k u ld ren e, m en at de erin dre sig deres F o rfæ d re, alen e
fo r at efterkom m e, h v a d G odt de h a r gjort, og a fsk y e h v ad
O n dt de h a r gjort, og stedse tæ n ke h os sig og i deres Gjer-
n in ger u d v ise :
Dyden er den bedste Adel.«
O m det fem ten de S ty k k e , i h v ilk e t S u hm h a vd e u d talt
den u sæ d van lig e M ening, at F ru e n tim m e r ligesaa v el b u rd e b e
klæ d e E m b e d er som Mænd, og at d erfor deres O p d ragelse i
m an ge M aader b u rd e fo ra n d re s, siger D ass, at H olb erg h a r
b eh a n d let dette Æ m n e saa ofte, at der ik k e beh ø ves at siges
m ere h erom p aa D an sk.
O m det to lvte S ty k k e , en K lagetale over Sch legel, d øm m er
D ass, at den bu rd e hellere væ re sk revet a f en T y d sk .
D ass gjen n em gaar p aa lign en d e M aade h v ert S ty k k e i
Sam lin gen , og h an u d taler sig ofte, d og n o get reserveret,
0111
de K om ed ier, som Su hm dels h a vd e o versat og im iteret, dels
h a vd e skrevet som O rigin aler, og slutter m ed følgen de O rd :
»Disse m in e ringe og velm en te T a n k e r v il jeg h a ve u n d er
k astet m in Hr. E tatsraad s gode S k jø n og E ftertan ke, og aller-
y d m y g st bede, H an v ille p ard on ere m ig m in tagne D ristigh ed
og F rih ed .
V are disse Sager k om n e for L y se t i m in H erres