FrederikBøgh

Linje af

d e t , som man m ed Billighed kan vente

sig af „et Brev fra R o m “ . —

T a g det n u , som det er, kjære

B ø g h ,

læs det uden Kritik; det har jo kun været et

venligt lille B esøg af en gam m el Veninde.

D eres

J e t t e Co l l i n .

C o l l i n o g L o u i s e

hilse D em m eget, —

den Sidste bliver næppe tro sin Kjæ rlighed til

„den m ilde, g ra a , taagede L uft“ i Danm ark —

dertil er en italiensk Vinter for dejlig.“ —

Kjøbenhavn, d. 4de Januar 1863.

(T il H. C. A n d e r s e n )

Kjære Hr. P rofessor!

Jeg havde haft i Sinde at sende D em Brev,

inden det gam le A ar var gaaet til H vile; men

Juletiden har været saa fuld a f U ro , at je g ikke

har faaet mit F orsæ t udført. N u sender je g Dem

min Nyaarshilsen o g bringer D em min T ak for

al D eres Venlighed o g G odh ed m od m ig i det

forløbne Aar.

D eres Breve have været m ig til

stor Glæde, navnlig har det m oret m ig m eget, at

D e i T an ger har boet hos Sir D r u m m o n d -H a y ,

hvis N avn je g god t kjendte, da hans K one langt

ude er beslæ gtet m ed mig.

Naar je g faar et

Par Ord fra D em , er det m ig, som om D e ikke