239 / 499
231
jo dømm e paa en ganske anden M aade, fordi de
ere andre M ennesker. —
De m aa hilse
B i æ d e l s hjærtelig fra mig.
Jeg er flere G ange kom m en til at tænke paa
dem, naar je g har været „paa K om ed ie“ i Kirken,
o g gad nok have set D eres T antes Ansigt, naar
der blev spillet op til en Polka. H vor er det d og
muligt, at dette kan holde længe u d!
Paven hal
et mildt, ret sm ukt A n sigt, m en det staaende
sødlige Smil er m ig im od.
Han er af de M en
nesker, som kun har ét Ansigt, o g endskjønt det
lyder som N oget, han har tilfælles m ed o s Alle,
saa protésterer je g for min P erson ; thi j e g har
mange, o g det har alle mine Venner.
D ersom je g m aa være fri for at tale om de
gamle Malerier her i R o m , (det kan alle Andre
bedre end jeg,) saa skal je g fortælle D em , at je g
har set
C a r l B l o c h s
Sam son i T ræ dem øllen
o g glædet m ig ganske overordentlig derover.
Det er et dejligt Billede, o g Sam sons hele Skik
kelse, især hans H oved, udtrykker Alt, hvad der
maa bevæ ge sig i h a m , m edens han trækker
Møllen o g bliver spottet af F ilistren e.
----------------
---------------
— Se, nu er Papiret fuldt, o g je g
tør ikke læse mit Brev igjennem ; thi gjorde je g
det, saa fik D e det næ ppe, da je g har en stærk
Anelse o m ,
at det ikke indeholder én eneste