238 / 499
230
a f al den Ro o g Stilhed, som D e har søg t og
fundet. — H vem sidder paa H øjsæ det i Deres
A rbejdsvæ relse?
Er det Gudinden Justitia, der
m ed A lvor fører sit stræ nge R egim en te,
eller
staar A polio, den snedige F orfører, o g lokker sin
unge V en fra de store Folianter ind i Fantasiens
frie o g solbeskinnede R ige?
S e , det var nu en
m eget højtravende F orm for det sim ple Spørgs-
m aal: „Studerer D e ? “ — G jør D e det, saa er
je g overbevist o m , at D e g jø r det m ed Sam
vittighedsfuldhed, o g saa vil je g glæ de m ig først
o g fremm est paa D eres egne V egn e, o g dernæst
paa alle Deres, som saa inderlig øn sk e det. —
— — - A t K ulde, Storm o g Slud i Forening
m ed Dyrtid læ nge før B estem m elsen har jaget
A n d e r s e n ud af Spanien, véd D e naturligvis;
han er nu i Frankrig.
Jeg har aldrig troet paa,
at A n d e r s e n kunde i læ ngere T id føle sig vel
i et Land, hvis S p rog han ikke forstod, o g hvor
hans N avn om trent er ligesaa ukjendt som mit.
Han er altfor forvænt i den R etning, o g uagtet
man skulde tro, at hans A lder o g den dermed
burdefølgende større T arvelighed m ed H ensyn til
hans Forfæ ngeligheds F ød e bragte ham til ikke
at føle disse S avn , saa — ja , saa er han her
som altid
D i g t e r ,
o g det Folkefæ rd bør man