FrederikBøgh

226

for sm aa V ittigheder, o g M ange tage sig den

Frihed at skoggerle.

H ø e d t bem æ rkede med

overlegen Ironi: „D e sm aa Stakler! Det er Synd,

at de skal være oppe saa sild e!“

-------------------

—

B egejstringen har desuagtet været sand o g k o

lossal, o g alle kjøbenhavnske Dam er finde, at de

U nger d o g er „s ø d e “ , o g den M oder, der er saa

lykkelig at have B ørn i en dertil passende Alder,

bringer dem i Kasino, for at de kunne paavirkes

af disse vidunderlige B ørns Exem pel.

D e gjør

dem ingen Ide om , hvilken G uldgrube dette Stof

har været for den kjøbenhavnske Konversation.

— — — — F orleden D ag havde je g den

Æ re at spise hos Hs. E xe. Indenrigsministeren

[ Or l a L e h m a n n ] .

Fra Frøken

M a r g r e t h e

kan je g altsaa bringe Hilsen.

Vil D e fortælle

D eres Datter dette Faktum , det vil m ore hende

efter nogle Ytringer af m ig engang i Somm er.

Grunden til, at je g er bleven Gjæst i dette Hus

ligger i en F orøgelse af mine G udbørns Antal,

hvortil nu ogsaa den lille

C a r l E d u a r d L e h

m a n n hører.

Jeg spiste i den A nledning hos

Prof.

L e h m a n n ,

hvor je g havde den Æ re at

have Frøken M a r g r e th e tilbords.

Jeg indrøm

mer, at hun k a n være m eget sm uk. —

De kan tro, at vi i denne T id have haft et

stort Værk for i vor Familie.

C l a u s F r e e s