FrederikBøgh

223

som hun holder saa m eget af; je g har i dette

Efteraar oftere haft den G læde at væ re sam m en

med det,

o g da je g forleden Aften gik paa

[Kvæsthus-jBroen, var netop d e t Grunden til, at

mine Tanker toge sig den Frihed at aflæ gge D em

Besøg.

Fra selve B roen m aa je g ogsa a hilse

Dem o g fra Poplerne b a g A m alienborg o g fra

Langelinje, som nu er tom o g ø d e , m edens de

faldende Blade hvirvles om ude i Stranden. —

Det er m ig en G læ de, at je g kan sende

dette Brev m ed

B e r g s ø e ;

— je g skulde ikke

have N oget im od at følge h am ;

m en je g er

ved at blive um aadelig fornuftig.

F or at faa

fuldkommen Ro er je g flyttet.

Jeg har faaet en

fortræffelig B olig, et fuldkom m ent gam m eldags

Værelse m ed Forstue o g Trin nedad; her er saa

stille, je g haaber at kunne sige, som der staar i

„Don Carlos“ :

„D ie W e ll

hørt auf in diesen M auern.“

D esvæ rre, det er saa svært at kunne sige

d e t fuldkom m ent! — — — — — — — — —

--------------

Fra J e r i c h a u s

m aa je g bringe D em

mange Hilsener.

Hele Familien har det godt.

Jeg spiste hos D em i S øn dags sam m en m ed den