228 / 499
220
Kjøbenhavn, cl. 8de November 1862.
Min kjære
El i s a!
Jeg takker D ig rigtig m eget for Dit B rev og
for hver en Ytring a f Dit g o d e Sind im od mig.
Til G jengjæ ld vil je g nu i denne rolige A ften
stund sende D ig en lille Epistel, tarvelig tror jeg,
den bliver. — Jeg har nem lig allerede i flere
D age haft til H ensigt at m elde D ig N oget om
min nye Bolig, hvorledes je g har arrangeret mig,
etc. -— Ser D u : nu er je g lykkelig o g vel k om
m en til Hvile i mit nye H otel, hvorm ed je g er
m eget tilfreds.
Jeg tror, at je g saa om trent har
fundet Idealet af Stilhed.
G anske alene bor je g
højt i et afsides liggende V æ relse paa tredje Sal,
[i Sidebygningen].
En lille F orstue fører ind til
mit trefags G em ak; dette ejer blandt flere andre
H erligheder altsaa kun én D ør o g to h yggelige
A lkover.
I den ene af disse skjules min Seng
bag et folderigt, vældigt, uldent Gardin, der naår
fra L oft til Gulv.
F or Vinduerne har je g , for
uden en K appe ov en o v e r, lange uldne Gardiner,
der trækkes for om A ften en ,* saa at m an ikke
ser Spor af Vinduer. I den anden A lk ove er der
m eget hyggeligt om A ften en , naar det lyser ud
fra den store K ak k elovn ,
hvorpaa et vældigt
Sokrateshovede troner.
Naar je g om Aftenen
sidder i denne lille K rog, hører je g M aagerne o g