229 / 499
Viberne skrige ude over Stranden. — Alle mine
Væ gge bugne af Billeder, je g tror i et Antal af
44, væsenligst H aandtegninger af vore bedste
Kunstnere. Paa Gulvet har je g T æ ppe, o g T æ ppe
for Døren.
A f M øbler har je g S ofa o g Bord, to
temmelig lave R eoler rned Billeder over — paa
den ene staar blandt store Folianter en stor ud
stoppet U gle — , mit gam le velbekjendte Chatol
med B øger oven p aa, samt tre Stole.
D u kan
saaledes tænke D ig , at min B olig er m eget h y g
gelig, om end lidt aparte; D u vilde sikkert kalde
den t y r k i s k paa Grund af de m ange Tæ pper,
hvorm ed je g har garderet m ig m od Efteraars-
stormene. — Ja, kjære
El i s a,
her har je g b e
skrevet D ig mit daglige O pholdssted;
er det
egoistisk at t r o , at D u skulde have Interesse
derfor? — — — ---------- — — — — -------------
Til Samme.
Kjøbenhavn, d. 9de December 1862.
------------------
— — Jeg sender D ig herm ed et
lille Digt fra min Skitsebog.
Det burde være
m eget bedre; m en M eningen kan D u d o g s e : at
Frejdigheden som en Sol bør b iy d e igjennem
alle m ørke Skyer o g forjage dem hélt ned i
H orizonten.
Jeg skal engang, haaber je g , skrive
en fyldig o g følt A p olog i for den sunde Glæde