FrederikBøgh

224

berøm te D yrm aler

K j ø r b o e 1),

der var en yp

perlig M an d; det var en h y g g elig M iddag med

faa Personer o g en urim elig M æ ngde umiddelbare

Taler.

Jeg holdt et længere F o re d ra g , der blev

honoreret m ed Akklam ation o g B ravoraab fra

Forsam lingen. — I B egyndelsen a f Januar gaar

Fru

J e r i c h a u til P etersborg; R ejsen

opfatter

h u n nu som en N ødvendighed.

H un har i

Som m er malet flere sm ukke Billeder, deriblandt

navnlig en ung Fisker, der ind igjennem et Vin

due taler m ed

en un g Pige.

Opfattelsen ud

mærker sig ved stor Erotik, T on en er varm og

rig, L yset glim rende. — —

J e r i c h a u arbejder paa Figurerne til

Ø r s t e d s

M on u m en t; hans H um ør er g o d t , o g i ledige

T im er drøm m er han om Livø.

— — — — —

M ed Kunst o g Literatur er det tarveligt i

denne Tid.

D et kgl. T heater indigneret* samtlige

Kritikere, o g de afsende hyppig de m est hjærte-

skærende Ivlageraab. F r.

H a l m s

„F æ g te r en f r a

R a v en n a

“

opnaaede kun en tarvelig

L yk k e;

Farven var for fraserig o g ty s k , o g Flertallet af

Tilskuerne fik

et ubehageligt Indtryk

af Fru

*) K. var født i Slesvig, blev Ritmester i svensk Tjeneste,

men tog Afsked og gik til Frankrig, hvor han uden al

akademisk Undervisning naaede at blive en af Nutidens

bedste Dyrmalere.