230 / 499
o g Livsfriskhed.
Det indlagte D igt sender jeg
D ig da ikke, for at D u skal beundre det, men
kun som en Del a f mit Brev.
— —
-------------
“
Etatsraad C o
Hi n s vare nu i R o m ; til Fru
C o llin skrev han da følgen de B rev:
Kjøbenhavn, November 1862.
Kjære Fru C o
ll i n!
Det regner o g storm er, det piber o g pisker
nu hver evige D a g , o g paa G rund a f M odsæt
ningen kom m er je g til at tænke paa Syden og
paa Dem , o g je g sidder her o g glæ der m ig over,
at D e , som je g sikkert haaber, har det godt og
trækker V ejret frit under en klar Flimmel.
Man
kan jo ikke næ gte, at denne Aarstid er sørgelig
i D an m ark ; det er n æ sten , som om det var
Himlens M ening, at Alt skulde græ de: Skyerne
o g Luften, Jorden o g T ræ erne — o g M enneskene
med.
D o g m aa D e ikke tro, at je g følger denne
tilsyneladende O pfordring til S ørgm od igh ed , je g
kan en d og finde en stor S kjønhed i denne tra
giske N atur; m en je g hader desuagtet M onotonien.
M edens je g er kom m en ind paa denne Materie,
m aa je g bede D em bringe D eres Datter en ret
venlig Hilsen fra det bløde, milde, taagede Vejr,