225 / 499
217
Jeg beder D em hilse
J o n a s C o
1
in venlig
fra mig.
D eres oprigtig hengivne
F r e d e r i k B ø g h .
Den l6 d e Septem ber 1862 skriver
F r e d e r i k
til m ig:
„
Jeg er egentlig den Gamle.
M aaske
je g d og er kom m en lidt videre m ed U darbej
delsen af mit rette Jeg; det er blevet m ig klarere,
hvad den aandelige Sundhed bestandig kræ ver;
je g tror, je g er bleven sundere. — O g de gam le
kunstneriske Sværmerier?
Ja, je g tror aldrig, at
je g vil kunne ophøre at være enig m ed
L i s z t ,
naar han engang skrev:
„ V a r t est le c ie l de
la terre
“ . Er denne M ening taabelig, saa skylder
je g trolig Skylden paa Vorherre.
Jeg har ikke skrevet M eget i Som m er.
F or
et Par D age siden kom et lille D igt til V erden,
som er ganske sm ukt i F ø le lse n : „
T r ø s t i M i s
m o d
Jeg har d o g ikke læst det for N ogen,
saa je g véd ikke, om det kan g jøre Indtryk.
Om Somm eren paa Landet s e r je g kun, sjældent
s k r i v e r je g et eneste Ord.
Fljemme hos mine
kjære Forældre har je g det altid godt.
Som m er
ferien er g o d for min F ølelse, der da kom m er
til Æ re o g V æ rdighed,
m edens den i Alm in-