FrederikBøgh

212

I tre D age rejste

J o n a s C o l l i n

o g je g

gjennem T ysk la n d , o g da vi naaede Brunnen,

vare allerede hans Foræ ldre o g Søster dér.

Det

er ganske mærkeligt, h vor god t Rejsen allerede

har virket paa Etatsraad C o

i n , han saå ti Aar

yn gre ud, end da han rejste bort. — Vi bleve i

otte D age samm en ved V ierw aldstattersøen, kjørte

saa over Brtinig til Interlaken, hvorfra vi besøgte

G iessbach o g G letscherne ved G rindelw ald, en

Del af Sceneriet for mit Æ ven tyr

„ Is jom fr u e n “ .

Siden gik vi til Bern o g F reibu rg, hvor vi hørte

dejligt Orgelspil paa et a f V erdens største O rgler;

Organisten er en sand M ester o g ligner i sin

Fantasering den berøm te A bbed V o g i e r , hvem

D e nok har hørt om .

Det er forunderligt, hvilke

T on er der kan løfte sig fra O rgelpiberne; det

klang som skjønne Alt-Stemm er, som K lokkeklang,

som rullende T ord en m ellem Bjærgene.

Nu bor C o

l l i n s o g je g allerede paa femte

D ag i M ontreux, om givne af Figentræer, Lavrbær,

R oser o g Granatbuske i det dejligste Somm ervejr.

Luften er 30 G rader, m en fra S avoyen s sne-

bedæ kkede Bjæ rge kom m er forfriskende Køling,

S øen vexler i de herligste F arver, o g Aftenerne

ere fortryllende.

K om eten have vi da lige ud

for v or Terrasse.