FrederikBøgh

207

haft det godt.

Mit Liv har i det Y dre været

temmelig ubevæ get, i det Indre ikke. — Jeg har

gjennem løbet adskillige a f de Stadier, der vel

omtrentlig vare nødvendige for min hele Indivi

dualitet; je g har været ikke langt fra at kom m e

til den sørgelige Livsanskuelse, der har fundet et

korrekt U dtryk i

den

heineske W e ltschm e r z

denne Vragen af A lt, fordi Alt synes En saa

usselt, at man ikke gider have derm ed at gjøre.

Denne Opfattelse a f den hele L even har vist ofte

et erotisk U dspring, ligegyldig om denne Erotik

har været sm uk eller ikke.

Jeg ser, at denne

sidste Ytring kunde m isforstaas; derfor dette: je g

klager ikke over min U n gdom s Erotik eller giver

denne Skylden. — L igesom en saadan L ivs

anskuelse nu er let nok at kom m e ind i for F olk

af min K aliber, saaledes er den vanskelig at

komm e ud af igjen.

D en m angler T ro, egentlig

og dybt, paa H vadsom h elst, den m angler Haab

og Frejdighed, den m angler Kjærlighed o g F red ;

den er en U lykke o g en stor Synd. — N u er

je g dog saa vidt, at je g indser denne U sselhed,

saa vidt, at je g ikke vil den.

Bed til G ud for

m ig, at han m aa g jøre m ig kraftig o g stærk, at

hans Aand m aa fylde m ig, levende o g inderlig!

Jeg elsker A an den ; den hellig A and kan bedst

hjælpe mig.

Det vil og sa a blive

god t

for