FrederikBøgh

203

for m eget har tilegnet m ig hans hele Aand.

Denne Indvending tyder paa en falsk Opfattelse

af den O pgave, je g har stillet m ig. — Jeg har

jo nemlig villet give en D igtning, der skulde

staa

Forbindelse

m ed

anden

D igtning

( O e h l ’ s.

„Hagbarth og S ig n e

“) ; det syn es m ig

derfor klart, at det netop m aa væ re en B e

stræbelse for m ig i saa Tilfæ lde at tilegne m ig

denne Digtnings A a n d ; thi ellers er det h arm o

niske Indtryk umuligt.

Bliver denne Anke gjort

mig offentlig af F lere, da m aa je g nok til at

skrive et lille klarende Stykke i „Berlingske T i

dende“ .

H. P.

H o l s t s (det er ham ) Indvending

m od de vexlende V erseform er gjendrives i „D an

m ark“ m ed følgende O rd:

„D et er blevet paa-

staaet, at det var en Fejl hos Forfatteren, at han

havde digtet i saa m ange forskjellige Versem aal.

Vi anse, som sagt, dette for et a f Digtets største

Fortrin.

H v e r S a n g s f o r s k j e l l i g e I n d

h o l d o g S t e m n i n g f o r d r e r en f o r s k j e l l i g

F o r m o g R y t m e ,

o g i V alget o g Opfindelsen

af disse har den unge Digter vist et saa fint

ø r e for det Rette, som m an ellers kun træffer — “

nej, je g sender hellere Bladet m ed ; det er for

langt.

Men nu have I sikkert ogsaa N ok for denne