FrederikBøgh

enkelte poetiske Skjønheder, o g det er kun ganske

enkelte Bemærkninger i m odsat Retning, der have

paatrængt sig mig. — Saaledes kan je g f. Ex.

ikke forstaa, h vorfor den ene Bejler skal have en

skallet N akke, (hvilket gjentages paa to Steder);

thi je g synes ikke, at N akken er det Sted, hvor

unge M ennesker blive skallede. — L igeledes har

je g Mistanke o m , at A lf maatte

„ s l æ n g e “

sig

paa Knæ for Alvilda for Rimets S k y ld ; thi et

andet O rd vilde vel ellers have været bedre paa

det Sted.

Det forekom m er m ig o g s a a , at Du

lader A lf bruge sit Svæ rd for længe, efter at han

har dræbt D ragen , for at give alt K rybet Ulivs-

saar. — D og, D u faar vel N ok af Kritikken, o g

je g er jo ingen Kritiker. — —

------------

-----------

V i have idag paa v o r B ryllupsdag været saa

glade over v o r førstefødte S øn , o g derfor gjør

det m ig godt paa denne D ag at skrive disse

Linjer til D ig , for at D u ogsa a kan fornæmm e

vor G l æ d e .

-------------

— ---------- -------------------------

Din trofast hengivne Fader

N. S.

B ø g h .

Kjøbenhavn, d. 29de November 1861.

Mine kjære F oræ ldre!

I beredede m ig ret en inderlig Glæde ved

Eders varm e o g hjærtelige B rev; det væltede en

198