FrederikBøgh

193

Mand m ed et Svin fra S k ovsh oved o g siger:

„V æ rsgo’ , mine H errer o g D am er, dette er D ig

teren

O e h l e n s c h l æ g e r

“ ,

saa sige

de A lle:

„Gud, hvor han er d e jlig !“

—

-------------

----------

Kjøbenhavn, d. 18de November 1 861 .

Mine kjære F oræ ldre!

Jeg m aa idag afsløre Eder en H emm elighed,

som je g i lang T id har baaret paa, m en som je g

nu maa anse det for unødvendigt læ nger at b e

vare. Først m aa je g bede E der ikke blive b a n ge:

der er ikke sket m ig n ogen U lyk k e, m en je g

tror tværtimod n oget m eget G odt o g Heldigt.

Sagen er simpelt d e n , at je g for et A ars T id

siden, mest i stille Nætter, skrev et større poetisk

Arbejde ved N avn

„ V a lk y r ie n ",

et nordisk Digt i

tyve Sange.

Dette har je g , da je g var o v er

bevist om mit A rbejdes M odenhed o g indre G e-

halt, udgivet, o g det udkom paa min 25-aarige

Fødselsdag. — Det er nu læst a f de F leste, o g

den almindelige M ening er i høj G rad for det.

Forskj ellige Blade ofre m ig flere Spalter m ed

den største A nerkjendelse, o g „Berlingske T i

dende“ har under 12te dennes tillagt m ig Rang

med virkelige D ig t e r e .

B ogen er naturligvis

udgivet anonym t. — Nu, da je g altsaa m aa anse

Sejren for temm elig vunden, kan je g da m ed