FrederikBøgh

189

Brevet til Gam tofte ikke blev glem t, m en tøvet

med.

Nu søger det efter D em i D eres h y g g e lig e

Hjem o g finder D em m aaske næ ppe m ere dér;

thi ogsaa D e som

J e r i c h a u o g alle S om m er

feriesværmere m aa endelig tænke paa H jem vejen

og sige Farvel til det blaa, bølgen de H a v , til

Skov o g Eng.

G odt er det, at' vi Kunstnere

herhjemme ved H jem kom sten kan by d e vore

Venner Et o g Andet at se paa, der er glædeligt

for ø je t o g for Sjælen, ikke en A fglans, m en en

Gjenfødelse af det dybt Følte, i kunstnerisk Kjær-

lighed M odtagne.

Jeg har ogsaa allerede i den seneste T id

brugt Penselen m ed Flid o g Kjærlighed — uden

denne m angler Kunsten det Bedste — det er

dermed, som det allerede i Bibelen staar om

Ordet. — M aaske gætter D e, at v or lille Datter,

som er Centrum for M oderens ø m h e d , ogsaa

blev Centrum for et lille Billede, hentet fra Barsel

stuen, men ikke den h olbergske m ed M adamm er

og Snak o g Kaffe e tc .; dette overlader je g til

den i denne Retning uforlignelige

M a r s t r a n d .

Mit Billede fra Barselstuen forestiller et sovende,

spædt Barn i sin bløde V u g g e , om given af sine

smaa nysgjerrige S østre, et Billede i Solreflex.

Billedet er m eget lille o g m eget delikat udført,

hvilket Gjenstanden paabyder.

K om nu o g se!