194 / 499
186
bragt Glæden ind i D eres H u s; je g véd det, det
er ofte ikke let midt i S k y g g e o g M ørke at kunne
huske paa Fortidslyset o g at kunne tro paa et
klart oplivende F rem tidslys; m en G ud er d og
saa g o d — det m aa D e have følt stærkt o g ty
delig i denne T id — han har d o g været Dem
g o d i M eget, saa vil han vel ogsa a vedblive at
være m ed D em o g bevare D eres Kjærlighed,
D eres rige indre Liv, D eres V arm e o g Inderlighed,
at de m aa kunne gjøre det smukt o g god t om
kring Dem . —
D e m aa ikke synes underlig o m , kjære Fru
J e r i c h a u ,
at je g taler' saaledes lige ud af
Hjærtet til D em ; det vil D e ikke.
D e forstaar
m ig jo , har je g altid haabet; D e m aa have følt,
at je g holder m eget af D em , o g derfor vil De
kjærlig optage hvad je g skrev i K jæ rlighed.“ —
Resten af dette Brev er en livlig Fortælling
om Som m erens forskjellige H æ ndelser,
hvoraf
N oget findes i Brevene til
A l g r e e n - U s s i n g .
Fru J e r i c h a u s
Svar var fø lg e n d e :
Kjøbenhavn, d. 19de Avgust 1859.
Kjære
F r e d e r i k B ø g h !
V ed at gjennem læ se D eres kjære Brev paa-
n y , blev je g næsten forskrækket over dets Da-