FrederikBøgh

18 7

tum, der jo om trent er ligesaa gam m el som vor

sød e, lille, yn gste P ige, o g skjønt denne A lder

hos en lille Pige ikke er til at forskræ kkes over,

og hver en D ag af hendes unge L iv har været

en Glædesdag for mig, saa blev je g paa Brevets

V egn e, eller rettere: paa D eres V e g n e , ikke til

freds over saa længe at have biet m ed at sige

Dem, hvor usigelig lykkelig o g taknemm elig m od

Vorherre je g er

over den Lille.

Skjønt je g

ikke kan skrive saa dejlige D igte som D e , saa

har De d og ingen Sm aapiger (heller ingen store

Drenge) som jeg , rettere: som vi, o g følger her

i Brevet en lille V u ggev ise som A kkom pagnem ent

til min yngste Barneglæ de, som M oderen har

nynnet, m edens Barnet laa ved hendes Bryst. —

Det er et velsignet S yn at se et lille sundt

og kjønt Barns Velvæ re ved at ligge ved M o

derens Bryst! Sligt U dtryk af Fred ses kun hos

det spæde Barn, hvis hele Tilvæ relse er baseret

paa den det ydede Kjærlighed.

K unde vi M en

nesker m ed samm e S orgløsh ed hengive o s i

Guds Kjæ rlighed, saa vilde vi ogsa a bære sligt

Fredens Udtryk. S orgen er m ed Synden kom m en

i Verden, o g kun ved at m odtage det nye Liv i

Kristo m odtage vi Freden igjen.

Jeg kom m er

fra vor lille, store P ige, som idag anden G ang i

sit Liv — im orgen er hun 4 U ger gam m el —