196 / 499
188
fuldtbevidst har tilsmilet m ig. D e kan ikke tænke
D em n oget m ere H uldsaligt, U skyldigt o g tillige
Skjønt end dette Barnesmil. Ingen uden M oderen
v éd , hvor sm ukt et lille Barn er; thi Ingen kan
iagttage det i de forskjelligste M om enter uden
netop hun, o g m edens de F leste, især Herrerne,
der siden kappes i B eundring o g kjønne Ord for
at betegne de unge D am ers Ynde, betegne disse,
m edens de endnu ligge i S v ø b , m ed Titler som
„K illing“ , „U g le “ etc., saa har M oderen alligevel
Ret, naar hun kalder sin yngste Yndling „en lille
E n gel“ .
Jeg er virkelig ganske utaalm odig efter
at præsentere min lille Skat for D em .
M en nu
er det nok bedst at slutte dette T em a, der bliver
lidt vel vidtløftigt, m ed m ange Undskyldninger
for at være saaledes o g m ed at tilføje, at je g ofte
har tænkt paa tidligere at skrive D em til; men
Brevene til min kjære M and gik foru d , o g hver
D ag skrev je g til ham.
D esforuden havde der
samlet sig en hél stor Forretningskorrespondance
til W arsch au , Petersborg, L on don , Berlin, Dresden
o g R om , (D e undrer D em m aaske o v e r, at jeg
ikke ogsa a skrev: Konstantinopel?
H vorfor ej?
Jeg har d o g en gan g skrevet til A lgier!)
Men
Scherz bei Seite! N ok er det, at je g for 14 D age
siden paa é n D ag havde skrevet 10 Breve og
en d og udførlige, saa tilsidst H ovedet værkede og