198 / 499
190
Jeg glæder m ig ret hjærtelig til igjen engang at
se D em o g høre fra D em baade om D eres O p
levelser, som D e saa kjærlig o g derfor ogsaa
saa sandt o g varm t opfatter o g gjen giver, som
ogsaa efter at tale m ed
D e m ,
der er os saa
varm t o g trofast hengiven.
—
-----------------------
------------------
■— — M ed T a k for D eres prægtige
Brev siger je g D em nu et hjærteligt Farvel.
D eres gam le Veninde
E l i s a b e t h J e r ic h a u.
D en lille P ige, som der tales om i dette
B rev,
stod
F r e d e r i k Fadder til;
han
holdt
overordentlig m eget a f hende
o g fulgte hele
hendes B arndom s- o g U n gd om s- U dvikling m ed
den største Kjærlighed o g Interesse.
O gsaa den
yngste S øn var
F r e d e r i k s
G udbarn o g en af
hans erklærede Yndlinger. —r
D a Fru
J e r i c h a u havde malet sin første
store Havfrue, skrev
F r e d e r i k et D igt om den
(det findes blandt D igten e), o g han m od tog da
følgende Brev fra hende:
Kjære V en !
Først nu kan je g sige D em i R o , h vor lyk
kelig je g er bleven ved D eres dejlige Digt over
min H avfrue.
D e har
u d t a l t M ere, end je g