209 / 499
201
Form en som hos mig.
I „D anm ark“ (et her i
Byen m eget holdt Blad) stod igaar en Anm eldelse
paa 5 Spalter m ed en stor R os.
„D agbladet“
vil nok ogsaa rose m ig ; m en „F æ drelandet“ m aa
jo efter sin hele Retning tage haardt fat paa
mig — det har je g maattet sige m ig selv, inden
je g udgav Digtet.
C l e m e n s P e t e r s e n
vil jo
ikke kunne taale en R etning, der i den Grad
stiller sig i O pposition til den nyere norske Skole
og hans V en
B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n . T h i e l e
siger, at det jo er aldeles ligegyldigt; je g vil jo
da i alt Fald have den hele øvrige Presse for
m ig,
o g bliver Fir. C l e m e n s m ig saa altfor
ubegrundet partisk, saa er der da heldigvis N oget,
der kaldes Replik. PI o u g skal syn es om Digtet
o g kalde det „et m eget respektabelt A rb ejd e“ .
L e h m a n n synes „overm aade g o d t“ d erom ; han
har til T ak sendt m ig et gam m elt hollandsk
Maleri.
J e r i c h a u s
— mine gam le V enner —
ere begejstrede, f o r m eget!
M ed H ensyn til de faa Indvendinger, D u
gjorde m ig, kjære F ader, m aa je g sende D ig
Følgende til O pklarelse:
l)
S axo fortæller stadig,
at Hibernelands
(o: Irlands) B eboere ragede Haaret af sig i Nakken,
for at Fjenden ikke skulde gribe dem deri, naar
de flygtede.